Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Vind eller forsvind

Onsdag d. 22. september 2010



Vind eller forsvind
Lars Olsen blev nummer 51 i rækken af fyrede træner i Superligaens historie, da han røg ud i OB. Ny bog går helt tæt på trænerne i dansk topfodbold og tegner billedet af en flok specielle mennesker, der skal kunne håndtere lidt af hvert
Esbjerg fB´s Ove Pedersen arbejder døgnet rundt og erkender, at 99 ud af 100 kvinder næppe ville ønske at være gift med ham, mens Morten Bruun aldrig mere skal være toptræner. FC Midtjyllands træner, Allan Kuhn, drikker tre til fire liter vand under en kamp og har aftale om, hvem der beroliger ham, når han koger over. Og stod det til debattør Sørine Gotfredsen, burde DBU overveje en fyring af Morten Olsen på grund af landstrænerens mediehåndtering.

Alt dette kommer frem i bogen Vind Eller Forsvind, der udkommer 6. oktober. Bogen er skrevet af journalisten Hans Jerver og går via interview med Morten Olsen, Allan Kuhn, Troels Bech, Ove Pedersen, Erik Rasmussen, Lynge Jakobsen, Morten Bruun m.fl. helt tæt på trænerne i dansk topfodbold og undersøger blandt andet, hvor stresset en træner er, hvad der sker i hans hoved under en kamp, hvordan han motiverer spillerne og bevarer glæden, når det går dårligt, og hvad der skal til for at komme videre efter en fyring.

I bogen raser debattør og tidligere sportsjournalist Sørine Gotfredsen over Morten Olsens stil over for journalisterne og opfordrer DBU til at afskedige ham, mens Erik Rasmussen fortæller om sin fyring i AGF, og om at hans stil sandsynligvis aldrig giver ham job i klubber som AaB og Brøndby. Peter Graulund afslører samtidig, hvordan spillerne i AGF ikke kunne håndtere Erik Rasmussens facon.

Sportsdirektør i AaB, Lynge Jakobsen, forklarer, hvorfor han fravalgte en ellers succesrig Allan Kuhn til fordel for en træner fra Sverige, hvor trænerne ifølge Lynge Jakobsen på visse områder er bedre end dem herhjemme. Og spillere som Henrik "Tømrer" Pedersen og Karim Zaza m.fl. beretter om, hvordan de blandt andet har oplevet trænere gå amok og kaste med ting i omklædningsrummet.

Vind Eller Forsvind udkommer 6. oktober, er på 160 sider og koster 299 kr.
Forside kan downloades her: www.byensforlag.dk

Yderligere info:
Redaktør Thomas Aagaard Skovmand - thomas@byensforlag.dk eller 21 94 16 28
Journalist Hans Jerver - mail@hansjerver.dk eller 22 45 56 39

Citater fra bogen:
”Træneren skal være loyal, hvilket groft sagt betyder, at han holder sin kæft, hvis han ikke har noget godt at sige om denne klub.”
Lynge Jacobsen, sportsdirektør i AaB

”I dag tænker jeg, når jeg ser en træner rende rundt på sidelinjen og forsøge at dirigere sit hold: ’Godt det ikke er mig!”
Morten Bruun, tidligere landsholdsspiller, om sin trænertid i SønderjyskE

Link
http://www.byensforlag.dk/

Illustrationer
Forside i lav opløsning ( Filtype: jpg , Str.: 88276 bytes )
Forside i høj opløsning ( Filtype: jpg , Str.: 1718647 bytes )

Copyright (C) 2006, Ritzau Info. Link to PressRelease