Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Don Ø. kommer til Skive

Onsdag d. 6. oktober 2010


Presse-Meddelelse
KulturCenter Limfjord
6. oktober 2010



Don Ø kommer til Skive

Manden bag FC København og Parken Sport & Entertainment A/S
Flemming Østergaard deltager i spændende Talk Show den 9. december i KCL

Sir Matt Busby, den legendariske manager, som gjorde Manchester United FC til mere end en fodbold-klub, elsket og beundret verden over, sagde altid: ”Hvis du drømmer, så drøm stort.”

Ingen i dansk fodbold har efterlevet dette inspirerende råd mere ihærdigt, flittigt og ærligt end Flemming Østergaard, vel vidende, det krævede talent, mod og især hårdt arbejde.

”Flemming Østergaard, måske bedre kendt som Don Ø, er en af de personer, der har bragt dansk klubfodbold et eller to niveauer højere op siden 1990’erne. Don Ø har om nogen delt vandene i dansk fodbold ved sin bevidste brug af medierne. FCK fremstår i dag som et højt profileret godt spillende og dominerende fodboldhold i Danmark. Ja, FCK er blevet ’FJENDEN’ for alle andre hold. Flemming Østergaard har samtidig via sin karismatiske ledelse og udstråling fået FCK fans til at turde drømme stort. Et gennemsnit på knap 20.000 tilskuere til hjemmekampene, adskillige mesterskaber, deltagelse i UEFA Champions League og UEFA Europa League etc. siger vel meget godt, hvad Don Ø har formået” mener administrerende direktør i KCL, Per Jeppesen, der via sit netværk har hentet Don Ø til Skive den 9. december.

”I lighed med arrangementet den 29. oktober med Sepp Piontek og Preben Elkjær bliver aftenen bygget op som et Talk Show, hvor rollen som interviewer igen varetages af Frits Ahlstrøm, mange-årig medie-direktør i UEFA. Med sit kendskab til og venskab med Flemming Østergaard, er jeg sikker på, at der venter publikum en særdeles interessant aften, når der tages hul på nogle af de mange historier, der knytter sig til såvel den sportslige som forretningsmæssige side af FCK” fortsætter Per Jeppesen.

”Det bør også nævnes, at Parken under Don Øs ledelse har huset nogle af de største internationale kulturarrangementer, der har været med til at sætte København på verdenskortet. Jeg kan i flæng bare nævne: Internationalt Melodi Grand Prix, Rolling Stones, Bruce Springsteen, AC/DC og Madonna.”



”Jeg er overbevist om, at vi i forbindelse med dette Talk Show også vil opleve, at Don Ø bag sit hårde forretnings image rummer en meget ”blød” side. Flemming Østergaard har samlet mange penge ind til velgørenhed, og specielt dårligt stillede børn har hans bevågenhed. Det er en spændende og stor personlighed, som kommer til Skive, og jeg er meget glad for og meget stolt over, at Flemming Østergaard har fundet tid i sit travle program til at komme til KCL den 9. december” slutter Per Jeppesen.

Billetter sættes til salg i uge 40.

Undertegnede står rådighed for yderligere informationer.

Venlig hilsen
Per Jeppesen
Adm. Direktør
Kulturcenter Limfjord
Tlf.: 36 93 90 58