Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Jubilæumsnummer af Den Gyldne Pen

Torsdag d. 28. oktober 2010

Det nye nummer af "Den Gyldne Pen" er færdigtrykt og klar til at blive sendt ud til de korrekte adresser over hele landet.
Der er tale om medlemsblad nr. 50, og det fremgår af indlæg fra bl.a. bladets stifter Frits Christensen og formand Steen Ankerdal.
Bladet indeholder også en reportage fra VM-arrangementet i Sydafrika, skrevet af Andreas Kraul, og Kurt Stendal har lavet et interview med Danske Sportsjournalisters mest aktive pensionist Mogens Jacobsen.
Anders Kamper har interviewet Allan Olsen om, hvordan det er at være sportsredaktør for sine gamle og jævnaldrende kammerater på Ekstra Bladet.
Allan Olsen har skrevet månedens "Talerstolen".
Per Kjærbye, Lars Poulsen og Lars Møller har traditionen tro bidraget med en række fotos.
Lars Møller tog billederne af Dan Philipsen, der overrækker pokalen til Nicolai Stokholm, FC Nordsjælland, som årets pokalfighter. Desværre har der indsneget sig en redaktør-hovsa i billedteksten, hvor Johan Absalonsen fra OB får æren. Han var pokalfighter i 2007.
Bent Hermansen fortæller om, hvordan det var at aflægge besøg på sin gamle arbejdsplads, efter at JP er blevet omdannet til Fort Knox.
Erling Madsen fortæller om, hvordan replikken "livet er for kort til kvindehåndbold" opstod.
Ole Steen, Ole Lind, Henrik Ole Jensen, Lars Rønbøg og Finn Frandsen har også bidraget med fotos til jubilæumsnummeret.
Hvis du har glemt at fortælle om, at du har skiftet adresse siden det foregående nummer, er det nu, du skal give besked om adresseændringen.