Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kort nyt

Onsdag d. 22. november 2000

For 10. år kårer DIF og Jyllands-Posten årets sportsnavn. Overrækkelsen finder sted i Parken den 28. november. I dommerpanelet sidder kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og repræsentanter for idrætten og Jyllands-Posten. Mon ikke, OL-guldvinderne - Jesper Bank og håndboldpigerne - besætter de to første pladser.
------
Politiken kårer årets fund lørdag den 30. december ved en sammenkomst i Politikens Hus. DIF, Team Danmark og Politiken indhenter kandidater fra specialforbundene. Prisen blev uddelt første gang i 1927.
-----
TvDanmark har tabt 90 millioner kroner i løbet af årets første ni måneder, skriver Politiken.
-----
Henrik Dürr, tidligere sportsjournalist i Holstebro og på Århus Stiftstidende, skifter job. Han har været redaktør på Rejsemagasinet Vagabond, men er nu rejseredaktør på Jubii.
-----
Lone Kühlmann optræder som læsernes talsmand i Aktuelt. I dag langer hun ud efter Sørine Gotfredsens kommentar om Handicap-OL, som blev bragt den 30. oktober. Kommentaren hed "Løgnen om svaghed".
Lone Kühlmann skriver, at "mange mennesker mener, at Sørine Gotfredsen giver udtryk for menneskeforagt".
- Fordi man er ansat på en avis, medfører det ikke automatisk ret til at benytte spalterne til personlige betragtninger af en hvilken som helst art, skriver Lone Kühlmann.
Der står meget mere af principielt karakter på side 9 i aktuelt tirsdag den 21. november.
-----