Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Manager Jan Kalborg var hårdt savnet

Lørdag d. 26. marts 2011

Mark Strudal skulle have haft debut på journalistlandsholdet, men angrebstræneren fra FC Nordsjælland meldte fra i 12. time. Han var tilskuer til kampen på KFUM Arena i Oslo, men Morten Nordstrands karantæne efter udvisningen mod Esbjerg har formentlig betydet, at Mark Strudal ikke kunne løbe nogen risiko i tilfælde af, at han skulle træde til i den betrængte situation i bunden af superligaen.

Peter Møller var derimod klar til sin debut. Han optrådte med tophue, hvilket hæmmede ham i luftduellerne, men Møllers største problem var, at Norge havde en type som Thorbjørn "Hvalfangeren" Svendsen som centerhalf i Jan Fredrik Bjørntvedt fra NRK. Han var stor og stærk.

Det lykkedes Peter Møller at overliste hvalfangeren, da Rene Schrøder spillede ham fri efter 17 minutter.

To minutter senere mente René Schrøder sig snydt for et straffespark, men efter 26 minutter fik danskerne et varsel om den skræmmende norske styrke, da nordmændene skød på overliggeren hos den danske keeper Troels Henriken fra JP.

Øystein Bjerkestrand fik kampen til at slå en kolbøtte, da han scorede to flotte mål i det 29. og 31. minut. Troels Henriksen var sagesløs.

Det slog benene væk under det danske hold. Organisationen faldt sammen, midtbanen oplevede et totalt sammenbrud, og bortset fra et hovedstød fra Peter Møller kort før pausen havde danskerne udspillet deres rolle.

Anden halvleg blev et dansk mareridt, ikke kun på grund af sociale udskiftninger på holdet, men fordi nordmændene tromlede frem som en Gadaffi-hær mod en sagesløs bondehær med blikdåser som våben.

Eirik Nesset Hjelvik, der foruden sit job på Sunnmørsposten er en profil i den norske 4. division i det nordvestlige Norge, spillede sit livs anden halvleg og lavede fire mål. Han åbnede med målet til 3-1 efter tre minutter, scorede til 4-1 efter 16 minutter og 32 sekunder og fuldbyrdede sit hattrick direkte på hjørnespark tre minutter senere.
Terje Alstad fra Avisens Nyhetsburå scorede til 6-1 på en bold i dybden. Han løb fra det tunge danske forsvar og scorede sikkert efter 21 minutter, og på det næste angreb scorede Jon Andre Sæther fra Dagbladet til 7-1.

Eirik Nesset Hjelvik slog sejren fast til 8-1 efter 37 minutter, da han rundede Casper Thorsøe Junior og fuldbyrdede sin dansk-dödar-kamp.

Det danske hold savnede i uhyggelig grad manager Jan Kalborg til at holde styr på det taktiske. Der var ingen grund til, at det danske hold skulle falde sammen i en sådan grad, når man ser på, hvor jævnbyrdige holdene var i de første 25 minutter.

Danmark startede med denne opstilling:
Troels Henriksen - Anders Kjærbye, Andreas Kraul, Jes Mortensen, Casper Thorsøe Junior - Thomas Breum, Flemming Fjeldgaard, Richard Funch, Kr. Josefsen - Peter Møller, René Schrøder.

Peter Chr. Noer, Sune Harmsen, Rasmus Staghøj og Msds Wehlast var de danske indhoppere, men ingen af dem kunne tilføre holdet den nødvendige chokeffekt.

Norges største navn Jahn Ivar Jakobsen "Mini" trak sig ud af kampen efter 22 minutter, så vi ikke fik set hans klassiske flik-flak'er, som han har fejret efter hver eneste scoring i internationale kampe.

Lars Bohinen, tidligere Lyngby-spiller, var med til at styre det norske hold på den centrale midtbane, og det var netop det norske overtal på den centrale midtbane, der var den afgørende forskel på de to hold.

Da Norge scorede til 7-1, råbte den norske manager:
"Nu går vi efter to-cifret".
Det lykkedes ikke, men vi må medgive, at Norge havde to forsøg på overliggeren og fik et mål annulleret for off-side.

Kampen blev gennemført i smukt vejr med adskillige norske tilskuere med det norske flag med påskriften "Follo" og højlydte slagsange. Dommeren havde en del problemer med at følge med i tempoet, men til hans undskyldning skal det siges, at han ikke havde liniedommere til at hjælpe sig med de utallige diskutable off-side-situationer.

Vi vil her forsøge at gennemgå de danske lyspunkter i kampen: