Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny sportsportal i Nordsjælland

Tirsdag d. 20. september 2011

Sporten i Nordsjælland er fremme ved nettet

En ny sportsportal www.sport-nord.dk har set dagens lys i Nordsjælland, og den ny netavis stiller med et særdeles stærkt hold. På fotosiden er det Per og Anders Kjærbye, og til at levere teksterne har man bl.a. de to mangeårige medarbejdere på Tipsbladet Niels Jørgen Larsen og Niels Idskov.
Den primære satsning er fodbold i Nordsjælland fra superliga til sjællandsserie suppleret med landsholds- og talentstof, men den ny netavis dækker også andre idrætsgrene, hvor nordsjællandske sportsfolk og klubber markerer sig på højt plan. Bl.a. håndbold og badminton.
Bag Sport-Nord står netavisen Nordkysten.nu, der gennem fire år har dækket den nordligste del af Nordsjælland og nu er det mest læste medie i området. Men modsat Nordkysten.nu dækker Sport-Nord hele Nordsjælland svarende til det gamle Frederiksborg Amt.