Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Artikel om Flemming Thor i M90

Fredag d. 4. november 2011

For tre år siden skrev jeg en historie om Flemming Thor til 90M-serien NU-billedet. Her kigger han tilbage på sit liv. Hvis Danske Sportsjournalister kunne bruge den, er den til fri rådighed.

Niels Frydenlund

Danske Sportsjournalister vil meget gerne mindes vor tidligere formand med artiklen, som kan læses her:
NU-billedet

Flemming Thor Madsen, B 1901 og Næstved

”De seks-otte år, jeg spillede på højt niveau, har haft betydning for resten af livet,” siger 62-årige Flemming Thor Madsen, der var med i B 1901s guldalder, er personlig ven med Morten Olsen og var med da træner Kurt Nielsen fandt den første afrikaner i dansk fodbold i Gambia

Minderne bobler frem hos Flemming Thor Madsen ved synet af de tre Nu-billeder, han optrådte på i første halvdel af 70’erne. De to er taget i B 1901s trøje – i 1971 i hvid bomuld med Rosenborg Danablu på brystet, i ’72 i den mere karakteristiske blåstribede med Texaco og i den grønne Næstved-bluse med det lokale bryggeri Faxe på brystet i 1975.
”Tænk, hvad jeg har været med til – med min meget beskedne karriere. Det har været fantastisk,” siger han flere gange i løbet af samtalen.
Flemming Thor Madsen var en spinkel innerwing, der ud over fodbolden havde appetit på mange af livets andre sider. Træningsnarkoman var han ikke, så han startede tit på bænken. Når han kom på banen gjorde han det imidlertid fremragende – så fremragende at han på et tidspunkt fik prædikatet ”Danmarks bedste 12.mand.”
”Men på et tidspunkt blev det for meget. Jeg kunne jo mærke forventningerne stige blandt tilskuerne, bare jeg løb ud og varmede op. Så på et tidspunkt bad jeg om at komme på andetholdet for at få hele kampe. Det endte så med, at jeg i stedet kom i startopstillingen på førsteholdet,” fortæller han.
Flemming Thor Madsen voksede op i Nykøbing og blev efter skoletiden uddannet som lagerekspedient sideløbende med fodbolden i B 1901. På et tidspunkt kritiserede han den lokale avis for deres dårlige referater af kampene, og det endte med, at han selv fik chancen som skribent.
”Jeg fik tilbud et elev-job på Ny Dags sportsredaktion. Jeg var jo vant til at tjene en almindelig løn på det reservedels-lager hos en lokal bilforhandler, hvor jeg arbejdede, så jeg måtte låne penge af min far for at have råd til at skifte og få en ny uddannelse. Jeg holdt også op med at ryge for at spare penge.”
Det var i starten af ´70’erne, tiden var til langt hår, eventyr og masser af farver. Allerede i 1968, dagen efter at Flemming Thor Madsen, 22 år gammel, havde været med til at spille B 1901 op i 1. division, tog han fire måneder i kibbutz i Israel – ”jeg var nok en langsom starter og nød livet” – men den senere landstræner, Kurt ”Nikkelaj” Nielsen greb fat i kraven på det unge talent og bad ham tage sig sammen. Det gjorde han så, og via årets træningslejr på Mallorca – ”det var jo langt væk dengang” – fik Kurt Nielsen sporet Flemming Thor tilbage på fodboldstien.
”Kurt Nielsen er jo blevet lidt underkendt af sin eftertid. Men efter datidens målestok var han en dygtig træner. Han var med det samme klar over, at skulle B 1901 fra en lille by som Nykøbing klare sig, skulle der hentes spillere udefra. Han var en fantastisk motivator, havde altid gejst og humør. Det handlede om at vinde både 1. og 2. halvleg, men han ville også gerne have, at vi vandt 3. Da vi kunne spille os i pokalfinalen i 1973 tog han os med ind i taktikrummet og spurgte, om vi kunne lide malerier. På endevæggen hang der et stort billede. Vi måbede – men han vendte det om, og bagpå stod startopstillingen, og under hvert af de 16 navne, der var udtaget til finalen, var der klemt en 500 kroner-seddel ind. ’Den får I, hvis I vinder over AGF og skaffer os i finalen,’ sagde han.”
”Han ville få en bonus på 10.000 kroner af klubben, hvis han skaffede os i finalen – og de 8.000 sendte han altså videre til os spillere. Sådan var han. Havde han 10 kroner, så havde vi 10 kroner. Det var hans holdning. En fantastisk mand.”
B 1901 vandt semifinalen over AGF med 1-0 efter forlængelse og gik i finalen mod Randers, der dog vandt slutkampen.
Årene 1970 til ’73 var de gyldne år for B 1901. I 1971 sluttede klubben på fjerdepladsen, men før sidste spillerunde lå klubben på andenpladsen.
”Vi tabte imidlertid den sidste kamp til Vejle med 2-1 og blev i stedet nummer fire. Vejle blev mester og dagen efter var det Allan Simonsen, der var på alle forsider.”
Landstræner Morten Olsen spillede på holdet – og relationen mellem ham og Flemming Thor udviklede sig til et venskab, der stadig holder. Et andet farverigt element var gambianeren Biri Biri, der var den første afrikaner i dansk fodbold.
”Jeg var med på den træningslejr i marts ’72, hvor Kurt Nielsen fandt ham. Vi spillede en træningskamp mod et lokalt hold, Walidan, og selv om vi vandt 4-3, imponerede Biri Biri ved at score tre mål. Han var fantastisk god. Han kom i et par lasede støvler, så han nærmest spillede i bare tæer. Kurt inviterede ham til at spille for os i den sidste kamp på trænings-turen mod et andet lokalt hold, men han måtte tage ham ud i pausen, da han havde scoret to mål, fordi tilskuerne var efter ham. Et par måneder efter kom han til Nykøbing. Han mindede om Arsenals Adebayor. En komplet spiller, hurtig, god med hovedet, nærkamps-stærk.”
Biri Biri spillede to sæsoner i B 1901, rykkede til Herfølge og afsluttede karrieren i spanske Sevilla, hvor der stadig er en fanklub for ham.
”For et par år siden var hele holdet fra dengang i Gambia for at besøge ham. Han var blevet en stor mand dernede. Borgmester og tidligere med i regeringen. Han var chef for en stor markedsplads – lidt som at være chef i Bilka i Danmark.”
I sommeren ’74 rykkede Flemming Thor fra B 1901 til Næstved, idet han tog imod et tilbud om at blive sportsjournalist på Næstved Tidende. Da han året efter blev sportsredaktør, måtte han vælge: Han kunne ikke både spille på det lokale 1. divisionshold og skrive om det til avisen.
”Så jeg stoppede karrieren, men nåede at være med til at vinde bronze i 1975. Det var en fantastisk tid, der stadig præger mit liv. Jeg spiller tennis hver uge med fire af mine gamle holdkammerater, og ved at blive sportsjournalist kan man sige, at jeg forlængede min aktive karriere. Jeg har haft lugten af græs i næseborene hver søndag lige siden,” fortæller han.
I 1997 skiftede Flemming Thor fra Næstved Tidende til Ekstra Bladet, som han arbejdede for i 11 år, indtil han fra i år gik på efterløn.