Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Publicistprisen til Johnny Johansen

Fredag d. 2. december 2011

PRESSEMEDDELELSE
Den Danske Publicistklubs Jubilæumspris går i 2011 til Johnny Johansen, nys afgået chefredaktør på ugebladet SØNDAG. Prisen kaldes også Den lille Publicistpris” og går til et af klubbens egne medlemmer.
Johnny Johansen får prisen for sine 50 år i den danske medieverden og i særdeleshed for sin indsats på Ugebladet SØNDAG, som han nu har overdraget til chefredaktør Stinne Bjerre. Publicistklubben påskønner Johnny Johansens og bladets respekt for kvindelige læsere, der har overstået den værste ungdom, et segment, som ellers er svært at få øje på i det danske mediebillede.
Prismodtageren harændret SØNDAG fra at være et familieblad til at være et moderne blad for 40+ kvinder. Som familieblad havde SØNDAG Danmarks mindste oplag i sin genre, og Johnny Johansen frygtede, at det ville lukke først. Han fik den fremragende idé at skabe et kvindeblad, der ville tiltrække læsere, som var vokset fra blade som Femina og Alt for Damerne. Et publikum af kvindelige læsere, der har et aktivt liv og sætter pris på at holde sig godt, både udvendigt og indvendigt, men som hverken orker eller vil identificere sig med kvinder på 27. Modne kvinder, som Aller koncernen nu kalder PrimeTime kvinder.
Johnny Johansen blev hentet fra Burson-Marsteller til Søndags B.T., som det hed dengang, i efteråret 1992. Det var i en slem, økonomisk forfatning, og han fik vendt underskud til overskud. SØNDAG har klaret sig fint på et svært marked. Oplaget er faldet med 20.000 på 20 år, mens andre blade er faldet med 150.000.
Det er en lang, journalistisk karriere, Johnny Johansen, født 1944, har bag sig. Han begyndte på Ritzaus Bureau og Lolland-Falsters Folketidende, blev i 1972 kongelig reporter på Se og Hør, arbejdede ti år i filmbranchen, bl.a. som direktør i Panorama Film. Et par år var han senior projektchef hos Burson-Marsteller, hvor han bl.a. medietrænede og projektstyrede magasiner. Han blev chefredaktør på SØNDAG I 1993.
Priskomiteen består af Publicistklubbens bestyrelse
Prisen bliver overrakt torsdag d. 8. dec. Kl. 13 ved Publicistklubbens julefrokost på restaurant Tivolihallen, på hjørnet af Vester Voldgade og Stormgade i Kbh.

Kontakt: Formand Sidse Ewald tlf.: 24621603 mail: sidse@siew.dk