Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Næste AIPS kongres i Rusland

Mandag d. 16. januar 2012


Den næste AIPS Kongres i foråret 2013 holder i russiske Sotchi, der er vært for vinter-OL 2014.
Den er vigtigere end ellers, fordi det er såkaldt valg-kongres, hvor der skal vælges præsident, vicepræsidenter, kasserer og medlemmer til Eksekutivkomiteen for de følgende fire år.
Selvom der er murren i geledderne over AIPS-præsident Gianni Merlo, som kritiseres for at være for egenrådig og ikke lytte nok til de andre medlemmer, så har der på nuværende tidspunkt efter kongressen i Innsbruck ikke meldt sig andre kandidater til posten som præsident. Derimod tyder alt på, at der bliver mange kandidater til de øvrige poster i ledelsen af AIPS.
Også i 2014 skal AIPS-kongressen østpå, idet Baku i Aserbadjan var eneste kandidat.
Flere havde håbet på, at Rio de Janerio som vært for OL 2016 og Brasilien som vært for fodbold-VM 2014 ville komme på banen, men det skete ikke.
Danske Sportsjournalister var i Innsbruck-Seefeld repræsenteret af næstformand Steen Ankerdal og kasserer Flemming Olesen.