Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Tre stipendier til unge journalister

Tirsdag d. 17. januar 2012

Det internationale bordtennisforbund ITTF tilbyder tre stipendier til unge journalister, som ønsker at overvære VM i Dortmund fra 25. marts til 1. april i år.

Meningen med stipendierne er at give journalister under 35 år med mindst tre års professoionel erfaring og viden om bordtennis på højeste niveau - og ITTF. Dette års stipendier vil også have en social dimension og formidling, der inkluderer brug af nye medier som Twitter.

De tre, der får tildelt stipendiet vil have fuld adgang til alle mediefaciliteter, alle spillere, meninger, insight-kommentarer og analyser, så de kan erhverve sig en helt ekstraordinær viden og erfaring om bordtennis, VM, spillerne og ITTF.

Alle journalister, der arbejder professionelt for aviser, sportsmagasiner, tv og radio kan søgestipendierne. Gpdt kendskab til engelsk er også et krav. Derimod kan unge journalister, der arbejder for sportsorganisationer og deres publikationer ikke komme i betragt, skriver ITTF i sin invitation.

Stipendiet omfatter gratis kost og logi på et officielt VM-hotel i Dortmund. Derimod skal deltagerne selv stå for rejseomkostninger til Dortmund og retur. og aktiviteter, der ikke er med i det officielle program. De tre stipendiater får også mulighed for at møde og interviewe ITTF's eksekutivkomite-medlemmer, staben i forbundet og andre vigtige personer incl. spillere.

ITTF forbeholder sig ret til frit at vælge mellem ansøgerne til stipendierne. Udvælgelsen af de tre stipendiater vil blive lavet af ITTFs' medie komite. Mindst et stipendiat vil gå til en kvindrelig reporter.

Ansøgningsfrist til ITTF senest 1. februar.

Ansøgere skal medsende CV og artikler eller reportager, de har lavet, og et brev fra deres redaktør, som støtter ansøgningen.

Ansøgninger sendes til :

Richard Pettit,
ITTF Media Manager

Email: rpettit@ittf.com

International Table Tennis Federation
Chemin de la Roche 11
1020
Renens
Switzerland

Senest 1. februar 2012.

HUSK at Danske Sportsjournalisters uddannelses-pulje kan søges til dækning af rejse-omkostninger m.m.