Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny bog om fodbold

Torsdag d. 3. maj 2012

PROTALENT

”Presse meddelelse”
Himmelev d. 1.5 2012
”Fra Landbyen til Landsholdet”.
Det er med stor glæde, at jeg kan meddele, at forlaget Protalent udgiver sin første bog. Bogens forfatter er Søren Dalby Væggemose, som har skrevet en unik bog om børnetalentudvikling.
Baseret på praktisk børnetræner erfaring med blandt andet Himmelev-Veddelev Boldklubs (HVB) årgang 92 gennem 7-8 år, belyser bogen et fantastisk udviklingsforløb, hvor dette landsbyhold skabte fire fuldtids professionelle fodboldspillere - indtil videre:
Frederik Sørensen (Bologna/Juventus, Italien), Dario Dumic (Brøndby IF), Alexander Green (Brøndby IF) og Mads Hvilsom (FC Midtjylland) har tilsammen indtil foråret 2012 spillet omkring 120 ungdomslandskampe!
I bogen fortæller den lidt ældre A-landsholdspiller Lasse Schöne, der netop har skrevet kontrakt med Ajax Amsterdam, om sin udvikling fra lilleputholdet i Himmelev til at blive A-landsholdsspiller.
Bogen belyser hvorfor det lige blev dem som nåede så langt og hvorfor så mange spillere kom fra Himmelev eller andre landsby klubber og analyserer hvorfor de ikke kom fra de førende superligaklubber. "Fra landsbyen til landsholdet" beskriver hvordan man bygger et hold og en klub op og udvikler den enkelte spiller.
Hvad er talent og hvor meget betyder det i det lange løb at have talent? Måske ikke så meget, mens det rigtige talentudviklingsmiljø er vigtigt. Men hvad består et godt talentudviklingsmiljø af og hvad er udviklende børnetræning?
Det belyser denne bog med praktiske eksempler fra et fantastisk udviklingsforløb, der har bragt en masse nye, interessante erfaringer og konklusioner omkring talentudviklingen frem.
Himmelev-talenterne kommer med deres eget bud på det vigtigste for deres udvikling.
Bogen giver også forældre til sportsudøvere gode råd om at være talentforælder og forældretræner. Hvordan man bør støtte, pace, presse eller servicere talentet.
Talent handler ikke om noget medfødt, men mere om at træne meget, træne det rigtigt og gøre det sammen med andre, som er dygtige.
Hvis der ønskes en bog til gennemlæsning eller interview med forfatter Søren Dalby Væggemose, kan alle henvendelser sendes til:
www.protalent.dk
E-Mail: sv@protalent.dk
Mobil: 51836381
Bogen sælges p.t. over internettet til 249 kr. + forsendelse
Med venlig hilsen
Søren Dalby Væggemose - Protalent.dk