Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny bog af Brian Holm

Tirsdag d. 25. september 2012



Den sidste kilometer – en bog om at blive klogere af Brian Holm i samarabejde med Jonas Nyrup – udkommer den 26. september 2012

Den sidste kilometer
Brian Holm i samarbejde med Jonas Nyrup

NY UDGAVE. TRE NYE KAPITLER

15.000 eksemplarer solgte Brian Holms ærlige og chokerende bog ”Den Sidste Kilometer” om kampen mod kræften, da den udkom i 2009. Bogen blev en øjeblikkelig klassiker i Danmark, der har hjulpet mange mennesker med kræft tæt inde på livet.

Da bogen var udkommet, begyndte en ny historie for Brian Holm:



Hvordan reagerer omverdenen og ens nærmeste på at få sandheden om de inderste følelser at vide?

Hvordan reagerer man selv, når man stiller sig foran det afslørende spejl, en bog kan være?


I tre nye kapitler ser Brian Holm tilbage og fortæller om, hvordan det har været at udlevere sig selv i en bog. Han fortæller om det kraftigt voksende charity-arbejde i La Flamme Rouge samt om motions beviseligt livreddende effekt.



Bogens nye 6. del har han valgt at kalde (Ikke helt) efter bogen. Som han skriver:



Mange ting forandrer sig på få år – andre ting forandrer sig slet ikke.

Nogle ting går, som man håbede – andre ting går, som man håbede, at de ikke ville gå.

Igen er jeg blevet lidt klogere.



DEN SIDSTE KILOMETER – en bog om at blive klogere er Brian Holms historie om kampen gennem et kræftforløb og om at vende tilbage til livet som en ændret mand – både fysisk og psykisk.

Det er en historie om at tage sig sammen, men også om at turde være sine følelser bekendt – og om at føle sig forpligtet til at udnytte mulighederne og hjælpe andre i kampen mod kræft.

Hvad gør man, når alder og livets afslutning ikke hænger sammen?

Hvem bør man lukke ind, når man er ved at dø?

Og skal man overhovedet lukke nogen ind, når man altid har haft det bedst med at være alene?





For fremsendelse eller mere information om bogen eller interview med forfatteren er du velkommen til at kontakte mig.

PRESSEKONTAKT
Tamara Zlebacic von Pein, PR
People'sPress
Mobile +45 22 65 5234







People'sPress – People'sPress Jr.
Vester Farimagsgade 41, 1606 København V
Tel: +45 33 11 33 11

Følg os på Facebook






DEN SIDSTE KILOMETER udkommer
d. 26. september 2012 på People’sPress.
280 Sider. Vejl. pris: 249,95 kr.



BRIAN HOLM (f. 1962) er tidligere cykelrytter og nuværende sportsdirektør. Som eliterytter levede han i en verden af egoister, hvor brækkede arme og ben var noget man tog uden at kny, og hvor kun tøsedrenge viste tegn på svaghed. Men da han i 2004 efter karrierens afslutning får konstateret tarmkræft, punkterer alle illusioner om usårlighed.



JONAS NYRUP (f. 1972) er B.A. i filosofi og uddannet journalist. Kåret til Årets Sportsjournalist.

Forfatter til:

Alene på banen (med Kenneth Carlsen, Lindhardt og Ringhof 2008)

De Professionelle (med Martin Jørgensen, People'sPress 2009).

Mikkel Kessler. Skabelsen af en kriger (s.m. Anders Damgaard, People'sPress 2010) og Hooligan. De danske broderskaber (s.m. Tom Carstensen, Lindhardt og Ringhof 2011)