Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ny bog om Peter Gade

Onsdag d. 17. oktober 2012

Kristine Jægesen Wilkens
Peter Gade
Vinderen har altid ret ...

Peter Gade har levet hele sit liv i elitesport. Uge efter uge er han rejst ud i verden for at præstere det ypper-ste, fordi han følte, at kun dét kunne retfærdigøre hans liv med ketsjeren – og han er kommet hjem igen som bestået eller ikke-bestået. For i eliteport har vinderen altid ret. Eller har han?
En stærk kraft i Peter Gade har kæmpet mod den sandhed. Forståeligt nok, vil nogen mene. Da det al-drig er lykkedes ham at vinde hverken VM eller OL, ville den sandhed gøre det tæt på meningsløst at have brugt hele sit liv – og uerstattelige timer væk fra sin børn – på at slå til en ”fucking fjerbold”, som han selv siger det.
Peter Gade er vokset op i jantelovens baghave i Nordjylland, hvor man gerne må være god til noget, men man må helst ikke tale om det. Hvad gør man, når man tvivler, men skal overleve i en sort/hvid verden af vindere? Paradoksalt nok blev Peter Gade stærk. In-derst inde var han det ikke altid, men han overlevede ved at blive stærk i troen på sig selv og den vej, han ville gå. Spørg bare trænere, ledere, venner, forældre og ekskonen. Alle kender de den stålsatte stædighed, der igennem årene har ført til utallige kampe og også brud.
OL i London var Peter Gades sidste optræden på den helt store scene. Midt i en periode fyldt med uvis-hed skal han sige farvel til det badmintonliv, der altid har været hans identitet.