Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Solidt europæisk greb om AIPS

Søndag d. 21. april 2013

Solidt europæisk greb om AIPS

Af Flemming Olesen

Der er fortsat et solidt, europæisk greb om de ledende poster i vor internationale organisation AIPS.
På kongressen i Sochi i Rusland, hvor der var valg til Executiv-komitéen for de næste fire år, blev halvdelen af de i alt 20 poster, der var i spil, besat af europæiske delegerede.
Og det solide greb understreges af, at Europa besætter de tre ledende poster, President (Gianni Merlo, Italien), 1.st Vicepresident (Esat Yilmaer, Tyrkiet) og Treasurer (Michael Kuhn, Østrig), samt to af de fire poster som Vice President (Nikolai Dolgopolov, Rusland og Laima Janusonyte-Steinhoff, Litauen). Desuden er fem europæere valgt som Members (Dezso Dobor, Ungarn, Emanuel Fantaneanu, Rumænien, Barry Newcombe, England, Jura Ozmec, Kroatien og Jean Paul Savart, Frankrig).
I præsidiet sidder også automatisk de respektive kontinenters præsidenter, og det er for Europas vedkommende græske Yannis Daras.

Det er den tredje valgperiode, Gianni Merlo går ind til som AIPS-præsident. Han blev valgt første gang i Marakkech i Marokko i 2005. Merlo fejrede i øvrigt sin 66 års fødselsdag på andendagen af kongressen. Han havde ingen modkandidat.
Det havde heller ikke Esat Yilmaer til hvervet som 1.st. Vicepresident.
Derimod måtte Michael Kuhn igennem en afstemningsrunde, inden han med stemmerne 67-31 havde slået Manoucher Zandi, Iran, i kampen om at afløse Jorge Ribeiro, Portugal, som kasserer. Ribeiro kunne ikke genopstille, da hans nationale forbund i Portugal ikke havde ønsket at indstille ham.
Set med nordiske briller var det ærgerligt, at Adolf Ingi Erlingsson fra Island måtte forlade Executive Committee efter kun en valgperiode. Hans kandidatur til en ny periode var ikke rettidigt fremme på grund af en procedurefejl hos hans eget forbund.