Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nordisk Kongres fik mange roser

Torsdag d. 9. maj 2013

Repræsentanterne fra Finland, Sverige, Norge og Island gav enslydende karakter til Nordisk Kongres:
- Det var bare toppen!

Den finske repræsentant fastslog, at det var den bedste nordiske kongres, han havde oplevet, og Jørn Højmark, Mads Wehlast og steen Ankerdal fik mange roser, både officielt og uofficielt.

Andendagen var fuldt på højde med førstedagen.
Jim Stjerne Hansen, DBU's generalsektrær, og de tre repræsentanter fra Betfair orienterede om de mange problemer i forbindelse med matchfixing, og det var et af højdepunkterne på kongressen, påpegede flere af deltagerne.

Deltagerne fik også lejlighed til at røre sig på floorball-banen i Valby-hallen hvor Per Stærk Larsen fra Copenhagen SFC.dk var vært.

Sidstedagens højdepunkt var et indlæg af Ekstra Bladets chef Poul Madsen, der fortalte om de skræmmende perspektiver for den skrivende presse og de nye elektroniske muligheder, suppleret af Søren Lauridsen fra Ekstra Bladets online-redaktion.

Kongressen sluttede med indlæg af de delegerede, som fortalte om arbejdet i de nordiske lande.
Et af emnerne var, om de baltiske lande skulle være med, men det var holdningen at bevare et nordisk samarbejde og kun invitere Estland og andre som gæster.

Gianni Merlo, præsident for AIPS, fortalte om, hvordan AIPS kan hjælpe, når f.eks. en arrangør kommer med svimlende priser på internet eller truer journalisterne til, at de kun må stille bestemte spørgsmål. Han gav eksempler på, hvordan AIPS havde fået omstødt disse krav fra arrangører og opfordrede til at bruge AIPS i tilsvarende situationer.

Steen Ankerdal sluttede kongressen med en tak til alle og en understregning af, at det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde.