Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

M;ikkel Nøhr om Nordisk Kongres

Søndag d. 19. maj 2013

Af Mikkel Nøhr

Da jeg hørte om muligheden for at deltage i Nordisk Kongres på dansk grund, tøvede jeg ikke med at byde mig til. Jeg var på forhånd meget spændt på, hvad der ventede, og havde store forventninger til dagene i København.
Og jeg kan glædeligt sige, at jeg ikke blev skuffet. Det faglige indhold, som arrangørerne havde planlagt, var meget spændende og oplysende. Blandt andet var emnet matchfixing, som vi hørte om hos DBU, meget interessant, og vi fik indblik i, at den seneste tids debat om emnet blot virker til at være toppen af isbjerget.
Mens diverse foredrag og præsentationer var rigtigt spændende, er det dog på det sociale plan, jeg føler, jeg får mest med hjem. Det var en stor fornøjelse at lære de danske deltagere at kende; mange havde jeg set før og hilst på ved andre lejligheder, men nu var der mulighed for at lære dem bedre at kende.
Men jeg stiftede også mange nye bekendtskaber med vores kolleger fra resten af norden, og disse forbindelser er nogle, jeg vil forsøge at holde ved lige og en dag benytte mig af. Der var i det hele taget rigtig god stemning blandt alle kongressens deltagere, og arrangørernes ide med at placere diverse landes medlemmer fordelt fra hinanden under de to middage, var en stor succes.
På selve kongressen om onsdagen fik vi indsigt i, hvad bestyrelserne i de forskellige lande laver, og det var spændende at få indblik i de ting, som foreningerne tager sig af.
Jeg er i det hele taget glad for, at jeg fik lov til at deltage i kongressen, som jeg mener, var en stor succes - indeholdende masser af god mad, sjove konkurrencer, godt humør og – for nogen – tømmermænd. Byder muligheden sig igen en dag, er jeg klar til at slå til igen.