Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

DS-kasserer får international post

Tirsdag d. 5. november 2013

Danske Sportsjournalisters kasserer gennem de seneste 13 år, Flemming Olesen, er blevet udpeget til finanskomitéen i AIPS.
Det er en post, der ikke handler om at revidere regnskab, men følge budgetter og økonomi løbende i vort verdensforbund, og kontrollere, at tingene rent finansielt forløber som planlagt.
Danske Sportsjournalisters tidligere formand, nu æresmedlem Steen Ankerdal, har de senere år beklædt samme post, og med udpegelsen af Flemming Olesen bevarer vi således en indsigtsfuld og betydende position i AIPS, ligesom vor fortsatte rolle på dette felt indikerer, at man også internationalt har tillid til, at vi er kompetente til at være "vogter" over forbundets økonomi.
Indstillingen af Flemming Olesen er foretaget af eksekutivkomitéen i AIPS på dets seneste møde, holdt i Doha, Qatar 20. - 24. oktober, og vores kasserer tiltræder jobbet med øjeblikkelig virkning.