Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyhedsbrev

Tirsdag d. 17. juni 2014

Kære DS-medlem

Dette nyhedsbrev har primært interesse for de medlemmer, der beskæftiger sig med Superligaen.

Bestyrelsen har fået styrket og videreudviklet vores forhold til Divisionsforeningen. Senest på et møde mellem DS’ Mads Glenn Wehlast og Divisionsforeningens ledelse. Derfra kan vi blandt andet fortælle følgende:

SAMARBEJDE
Der vil til den kommende sæson blive etableret en direkte kontakt mellem de 12 Superliga-klubbers pressechef og et medlem af DS-bestyrelse. Alle henvendelser angående arbejdsforhold i den enkelte klub kan rettes til DS, der derfra har den direkte, konstruktive dialog med pressechefen i klubben. Vi vender tilbage med navn og info på DS’ kontaktperson.

FOTOGRAFER
Divisionsforeningen indskærper, at alle akkrediteringer til fotografer til Superliga-kampene KUN gælder still-billeder. Der har været ét tilfælde, hvor en still-fotograf er begyndt at lave levende billeder fra en kamp. Sagen blev dog stoppet inden det endte helt galt. I værste fald kan rettighedshaverne kræve op til 2. mio kroner i erstatning, så dette er ekstremt vigtigt at overholde.

WEB-TV
På initiativ fra Divisionsforeningen skal samtlige klubber i den kommende sæson i gang med at lave web-tv (FCK og Brøndby gør det allerede), og vi bliver inviteret til at nyde godt af det.
Det er ideen, at medierne eksempelvis kan stille fem spørgsmål til en udvalgt spiller i en klub, hvorefter den medieansvarlige i klubben stiller spørgsmålene til den pågældende spiller. Derefter sendes det til mediet, der så kan bruge det på web-sitet. Dette vil primært kunne foregå først på ugen og ikke i de sidste dage op til en kamp. I hører mere – enten fra os eller Divisionsforeningen – når det for alvor er oppe at køre.

Vh
Bestyrelsen