Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt fyraftensmøde

Torsdag d. 28. august 2014


Danske Sportsjournalisters bestyrelse byder med stor glæde på endnu et fyraftensmøde i nær fremtid.

Den internationalt anerkendte sportsjournalist og forfatter, Sid Lowe, udgiver her til lands sin yderst roste bog, ”Kærlighed og Had i La Liga”. En bog om rivaliseringen mellem Real Madrid og Barcelona. Bogen rummer et mix af kultur, fodboldjournalistik og historie. Bogen er blevet til blandt andet gennem interview med folk som Di Stefano, Michael Laudrup og Johan Cruyff. Bogen var nomineret til den prestigefulde William Hill Sports Book og the Year 2013.

Dato: Torsdag den 18. september
Tid: 18.30
Hvor: JP/Politikens Hus, Rådhuspladsen, Kbh.

Med i panelet sidder journalist og tidligere chefredaktør, nuværende direktør i FC Midtjylland, Hans Krabbe, der har oversat bogen for forlaget Turbine. Vor egen Michael Qureshi, tidligere fodboldkorrespondent i Madrid for B.T, er vært og ordstyrer.

Sid Lowe, der er bosat i Madrid og har sin daglige gang i Real Madrid, har skrevet for utallige af de store medier i England. Siden 2001 fast for The Guardian. Derudover er han fast paneldeltager i The Guardians fodboldpodcast. Med 360.000 følgere på Twitter er Sid en mand, som mange lytter til og læser. Sid har også lavet tv og radio.

Og når vi nu har sådan en kapacitet på besøg, kunne vi jo benytte lejligheden til at høre ham om, hvor fodboldjournalistikken er på vej hen. Eller han kunne give opskriften på The Guardians enorme online-succes på avisens fodbolddækning.

Der vil være sandwich, vand, øl og osv. Arrangementet er som altid gratis.

Tilmelding senest tirsdag den 16. september ved at skrive til: dan.philipsen@jp.dk

Vel mødt
Danske Sportsjournalisters bestyrelse