Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Presselandsholdet spiller på fredag

Mandag d. 24. november 2014

Skæbnekamp på Farum Park, Fredag den 28. nov. kl. 13.30

PRESSELANDSHOLDHOLD PRESSET TIL SUCCES

Der er gratis adgang for det fodboldhungrende publikum når en sand gyser venter det Danske Presselandshold, der fredag eftermiddag skal søge revanche mod det formstærke JBU serie 4 hold FC Åben Modus fra Journalisthøjskolen i Århus.

Af Ib Søby

Den succesrige Landstræner Jan Kalborg er yderst sparsom med informationer op til den vigtige kamp, hvor hele Presselandsholdets fremtid står på spil.
- Jeg giver ingen interviews før vi har et resultat fredag eftermiddag, siger Kalborg på en svigfuld telefonforbindelse fra et ukendt sted i den Københavnske vestegn, hvor han forbereder sine taktiske oplæg. Stik mod sædvane vil der blive gennemført to hermetisk lukkede træningspas under omfattende sikkerhedsforanstaltninger i Farum Park, op til braget, ligesom holdopstillingen først vil blive offentliggjort fem minutter før kick off.
Hårdt presset vil Kalborg dog medgive, at også hans egen trænerfremtid kommer på spil i Farum.
- Får vi ikke den ventede sejr, vil jeg bruge julemåneden til at overveje min position og seriøst se på en række udenlandske tilbud.
- Vi skal op mod nogle opkomlinge der kalder sig ”de blå helte”, og jeg må naturligvis også lure på om der i denne trup skulle findes egnede emner til fremtidens presselandshold, slutter Kalborg og henviser til FC Åben Modus´ heldige regnvejrssejr for et par år siden i Århus.
Han har sikret sig at presselandsholdet kan anvende FC Nordsjællands omklædningsfaciliteter og jacuzzi i Farum Park og Restaurant Sepp, hvorimod modstanderne fra FC Åben Modus bliver henvist til omklædning og opvarmning på et udendørs træningsanlæg bag stadion.

Stolte traditioner
Presselandsholdet har mange år på bagen og leverer i ny og næ spillere til det legendariske Stjernehold. Et samarbejde der understreges af at Stjerneholdets grundlægger, OL sølvvinder fra Rom 1960, Flemming Nielsen, stadig er at finde i Presselandsholdets bruttotrup!
Efter den sensationelle Presse-EM triumf i Tyskland i 1988 og kampe på alverdens arenaer, forsvandt holdet langsomt fra de fodboldelskende danskeres bevidsthed.
Omkring 2007 genopstod interessen for Presselandsholdet via en række bemærkelsesværdige internationale resultater, hvilket igen øgede respekten for det spektakulære hold.
Ud over diverse turneringer og showkampe agerer Presselandsholdet også ”sparringspartner” for både DBU og en række Superligaklubbers trænere og ledere, når disse har behov for at få testet taktik og oplæg til deres førstehold.

Truppen
Målmænd:
Rasmus Bruun, Footy.dk
Kasper Juul, Ekstra Bladet

Forsvar:
Anders Kjærbye, Fodboldbilleder.dk
Andreas Kraul, DR Sporten
Morten Høyrup, TV2
Jonas Bo Nielsen, DR Sporten
Henrik Hvillum, Eurosport
Jens-Christian Borre, Lolland-Falster Folketidende

Midtbane:
Kasper Marker, Canal 9
Kenneth Djoeneri, Canal 9
Martin Borre, Politiken
Farzam Abolhosseini, B.T.
Søren Klæstrup, B.T. / Fodbold FM
Martin Davidsen, TipsBladet
Flemming Nielsen, Pensionist / OL-finalist

Angreb:
Mikkel Nøhr, Bold.dk
Jonas Schwartz, Canal 9
Joachim Johansen, DR Sporten

Træner:
Jan Kalborg, DR Sporten