Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fyraftensmøde med Morten Andersen

Fredag d. 9. januar 2015


Kære DS-medlem

Vi inviterer hermed til et hasteindkaldt fyraftensmøde.

NFL-kickeren Morten Andersen har indvilget i at gøre os klogere på presseforholdene i NFL og amerikansk sport.

Dato: Fredag den 16. januar
Tid: 11.00-12.30
Sted: Bryggeriet Apollo
Vesterbrogade 3
1620 København V

I omkring halvanden times tid vil emnet være forholdsvis frit, men hvor hovedtemaet i hvert fald som udgangspunkt vil være pressens forhold i amerikansk sport og NFL.

Morten Andersen var aktiv i NFL-ligaen i 25 år, og har altid haft et godt forhold til pressen, og været kendt og vellidt for det blandt de amerikanske journalister. Det kom blandt andet til udtryk, da han i 2006 slog rekorden for flest point i NFL. Her var der mange anerkendende artikler, kommentarer, blogs og ord fra et par generationer af journalister, som han havde mødt på sin vej.

Det kommer også til udtryk i disse år, hvor det er senior writers fra de store amerikanske medier, der primært står bag nomineringer og afstemninger til Pro Football Hall of Fame, hvor Andersen af mange regnes som en solid kandidat til at komme ind, selvom det er uhyre svært for en kicker.

Morten Andersen vil komme med et oplæg til emnet, hvorefter der åbnes for spørgsmål til sparkelegenden.

Morten Andersen stiller sig efterfølgende til rådighed for 1-1 interviews for medlemmer af Danske Sportsjournalister.

Måske skal du have en optakt til weekendens Conference-finaler med hjem på blokken, en optakt til Super Bowl, eller en personlig snak og/eller et billede med danskeren til dit medie.

Vi beklager den korte varsel på kun en uge, men muligheden opstod pludseligt, og timingen var god med slutspillet i NFL i gang.

Danske Sportsjournalister sørger for kaffe og kage.

DS-bestyrelsen er repræsenteret af Jimmy Bøjgaard, som interviewønsker også skal sendes til på jimmy@boejgaard.dk. Der er IKKE tilmelding til selve fyraftensmødet.

Vel mødt!
Bestyrelsen