Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Flemming Fjeldgaard til TV3 Sport

Torsdag d. 7. maj 2015

Flemming Fjeldgaard ny kanal- og digitalchef på TV3 SPORT


TV3 SPORT opruster og har netop ansat BTs nuværende chefredaktør Flemming Fjeldgaard i en stilling som kanal- og digitalchef, hvor han begynder den 15. juni 2015.

Flemming Fjeldgaard har en lang karriere som sportsjournalist på Ritzau, Jyllands-Posten, BT og Berlingske bag sig, og før han blev udnævnt som chefredaktør på BT, var han i en årrække sportsredaktør på Berlingske.

Det er dermed en mand, der kender sporten, som nu er hentet ind til blandt andet at sætte yderligere tryk på den digitale satsning på TV3 SPORT.

”Flemming Fjeldgaard har et bredt erfaringsgrundlag fra sportens og journalistikkens verden, og ikke mindst har han stor ledelseserfaring. Senest fra sin tid som chefredaktør på BT, ” siger MTGs sportschef Peter Nørrelund om ansættelsen.

Flemming Fjeldgaard bliver på TV3 SPORT ansvarlig for sportskanalernes udvikling, schedulering og positionering, og samtidig bliver det hans job at sætte yderligere fokus på udnyttelsen af de digitale muligheder på tværs af platformene med de mange premium-sportsrettigheder, som TV3 SPORT råder over.

”Den digitale udvikling sætter hele tiden nye krav til, at vi udvikler os og gør tingene på nye måder. Flemming Fjeldgaard har blandt andet stået i spidsen for den digitale udnyttelse og udvikling på BT, og et stort fokusområde bliver at sikre, at TV3 SPORT udnytter mulighederne, som den nye teknologi giver os - ikke kun på TV. Jeg er sikker på, at Flemming vil kunne trække os yderligere fremad på det område,” siger Peter Nørrelund.

Selv glæder Flemming Fjeldgaard sig til de nye udfordringer i TV-verdenen. Han siger farvel til BT. efter ni måneder som chefredaktør og efter mange år i Berlingske Media, så skiftet markerer en stor forandring hans arbejdsliv.

”Jeg kommer til at se tilbage på syv særdeles gode år, når jeg forlader Pilestræde og Berlingske Media, men jeg glæder mig samtidig til at se fremad og til at prøve kræfter med tv-verdenen og dens mange muligheder. Jeg har virkelig en enorm respekt for det arbejde, der er blevet udført på TV3 SPORT, og jeg har mindst lige så meget respekt for positionen som Danmarks førende sportsbroadcaster, som TV3 Sport helt indiskutabelt indtager. Jeg kommer til at beskæftige mig med et meget stærkt brand. Jeg håber, at jeg kan bruge min erfaring og min baggrund og medvirke til at flytte TV3 SPORT yderligere. Det drejer sig blandt andet om at udnytte synergier, fremme de gode ideer, og tænke det digitale ind i alle led," siger Flemming Fjeldgaard.

Yderligere oplysninger: MTGs Sportschef Peter Nørrelund: 7730 5500


Med venlig hillsen
TV3's Kommunikationsafdeling
Tlf: 77 30 55 30