Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Danmark vært for nordisk møde

Fredag d. 27. januar 2017

Nordisk møde - og bestyrelsesmøde

Danske Sportsjournalister er onsdag den 1. februar vært for et nordisk møde i København, hvor kollegaer fra Norge, Sverige, Finland og Island indfinder sig.
Anledningen er den forestående AIPS-kongres i Seoul, Sydkorea til maj. Her er der valg til såvel AIPS-præsidiet som til AIPS Europe-styret for de næste fire år.
Forslag til kongressen - og det indbefatter også kandidat-opstilling til de to organers styrelse - har en deadline, der hedder 9. februar, så derfor er det nordiske møde arrangeret netop nu, så vi sammen kan lægge en fælles linje for vores ageren i det internationale forum - og nå at fremsende forslag og/eller opstille kandidat(er).
Fra DS-side deltager formand Andreas Kraul og kasserer Flemming Olesen i mødet.

Og tirsdag den 14. februar holder DS bestyrelsesmøde. Har du ting, du ønsker sat på dagsordenen her, kan du maile til sekretær Tommy Poulsen på. tp@hsfo.dk