Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Formandens beretning

Fredag d. 17. marts 2017

Formandens Beretning 2017

Kære sportsjournalister, kære venner og kolleger. Jeg er glad for at se så mange af jer i disse klassiske lokaler denne fredag.
For omkring tre år siden så vi på hinanden i bestyrelsen og stillede os selv spørgsmålet, om ikke vi skulle hylde hinanden lidt mere i vores lille forening. Ja, der var Årets Sportsjournalist og en hyggelig generalforsamling med lidt frokost og de klassiske anekdoter. Det kunne godt flyttes op på et højere niveau.
I dag er vi samlet over 100 medlemmer, som i aften skal hylde ikke bare årets sportsjournalist, men også yderligere minimum fem prismodtagere inden for at fra sportsfotografi til årets sportsbog og det digitale hit.
Samtidig skal vi feste, og jeg er faktisk stolt af, hvordan denne Sportsjournalisternes dag og gallaaften er vokset, og jeg håber, at den vil blive ved med det fremover.
I hverdagen mødes vi ofte hurtigt og på vej i hver vores retning, men i aften skal vi tale sammen på kryds og tværs af redaktioner og fagområder.
Det er sportsjournalistikkens dag. Og det er vores aften.
Først vil dog indlede denne beretning med at mindes de af vores medlemmer, som vi desværre har mistet i det forgange år.
Det gælder et vores ældste medlemmer, Preben Dabelsteen, som døde i en alder af 91 år.
Preben Dabelsteen arbejdede i mange år for BT, både som redaktionssekretær og som badmintonekspert.

Han var kendt fra sin karriere i badminton, hvor han i 1948 og 1950 vandt herredouble i All England.

Ligeledes flotte 91 år blev vores æresmedlem Niels Christian Niels-Christiansen.
Niels Bindestreg kunne 1. juni 1994 fejre 40 års jubilæum i Danmarks Radio, og han var med til at skrive et stykke dansk sportspressehistorie i DR, hvor han var Gunnar Hansens nærmeste medarbejder i en lang årrække.
Han arbejdede med både radio og tv i en menneskealder og har kommenteret alt fra fodbold til kunstskøjteløb. Skihop og skøjteløb havde en særlig plads i hans sportshjerte, men han har også kommenteret et hav af fodboldkampe, bl.a. den første engelske tv-tipskamp Wolverhampton-Sunderland.
Niels Christiansen var i en lang årrække revisor i Danske Sportsjournalister, hvor han altså også var æresmedlem.
Han var en stor personlighed og et forbillede for mange unge journalister.


Også Poul Aage Nielsen, Næstved, har sat det sidste punktum. Han døde 4. januar, 90 år gammel.
Poul Aage Nielsen var oprindelig uddannet typograf på Næstved Tidende, men endte med en journalistisk karriere på Næstved Tidendes som sportsredaktør og på BT’s sportsredaktion.
Det er kun to år siden, at Poul Aage Nielsen deltog i sammenkomsten for DS-veteraner i København på restaurant Fridas, Gl. Kongevej.

Og for få dage siden døde pressefotograf Mogens Holmberg. Han blev 93 år.
Mogens blev ansat på Nordisk Pressefoto helt tilbage i 1943. I 1948 kom han til The Associated Press i København, hvor han var frem til 1975, da AP lukkede i København.
I stedet etableredes API Pressefoto, og her var Mogens Holmberg en fremtrædende medarbejder.
Han var formand i Pressefotografforbundet, medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse samt æresmedlem af PF.


Jeg vil gerne bede generalforsamlingen rejse sig for at mindes vores fire afdøde kolleger.
Æret være deres minde!
Tak
For et år siden var vi også samlet. Det var på Rådhuspladsen i Politikens Hus, og det var i skyggen af Qureshi-sagen, som dengang fyldte meget i bevidstheden, og som – kan man godt sige – satte sit præg på aftenen.
Dengang stillede en del af os nok spørgsmålet om, hvor stor en indvirken det ville have på vores fag og vores del af den journalistiske branche.
Og jeg opfordrede alle til at se indad, men også til at se fremad.
Hvordan det er gået, hvad hver af os måske har lært, og hvordan dansk sportsjournalistik står her et år senere, vil jeg lade være op til snakken og debatten i aften, men jeg vil gerne takke alle for at have holdt hovedet højt og leveret masser af god sportsjournalistik. Præcis som jeg håbede i min beretning sidste år.
Og der er blevet leveret masser af gode historier, stærke fortællinger og saftige afsløringer i det forgange år.
Et OL i Rio, et fodbold-EM i Frankrig, Tour de France, håndboldslutrunder og så det utal af ligakampe i fodbold, håndbold, ishockey og alle de andre idrætsgrene, som holder os beskæftiget i hverdagene.
Vores seks priser, der bliver uddelt senere i aften viser en enorm spændvidde i journalistikken og måden, den bliver udøvet på. Der er klassiske velfortalte historie i velkendte medier – og der er helt nye måder at tænke og udgive sportsjournalistik på.
Det er i sandhed en spændende tid, vi befinder os i.
Desværre er det også en presset tid. Igen i det forgange år har kolleger mistet deres faste job i vores branche. Nogle af dem sidder her i dag. Andre skal drøne hurtigere fra historie til historie, og min fornemmelse er, at man lidt oftere skal argumentere bedre og hårdere for at få tiden og muligheden for at udøve den journalistik, vi i sidste ende alle sammen gerne vil bedømmes på.
Sådan er virkeligheden, og det her skal ikke være en klagesang, men tværtimod en ekstra opfordring til at dyrke netop journalistikken. Nysgerrigheden, indignationen og trangen til at gå lige et spadestik dybere.
Vi hylder de bedste her i aften, og for mig er det altid ansporende til selv at stræbe endnu højere. Jeg holder af at se gejsten og vindermentaliteten i øjnene her i salen for selv at blive fremhævet. Vi er sportsjournalister, men de fleste af os er også sportsfolk. Jeg glæder mig til, at vi skal hylde vinderne og de nominerede senere i aften.
Vi forsøger i bestyrelsen til stadighed at arbejde for en bedre hverdag for samtlige danske sportsjournalister.
Det er alt fra de helt små praktiske detaljer og parkeringspladser foran håndboldhallen til fodboldlandsholdets presseaktiviteter, der står på dagsordenen samtidig med, at vi gerne vil oplyse og udvide horisonten.
Vi har prioriteret et endnu stærkere nordisk samarbejde, og jeg kan fortælle, at der blæser nye, friske vinde over sportsjournalistforeningerne i Norge, Sverige, Island og Finland, og at vi nok skal få endnu større glæde af hinanden fremover.
Herhjemme er fyraftensmøder, givende debatter og udvikling målet, og vi vil meget gerne have alle jer medlemmer involveret endnu mere. Til tider er vi og i overraskende stille taget vores fag i betragtning, og fra bestyrelsen vil vi gerne være endnu mere synlige og tilgængelige.
Så kom frit frem. I forvejen har vi dejligt mange nye ansigter i bestyrelsen, og selv om vi også har været kede af at tage afsked med de tidligere dygtige og skattede medlemmer, så giver det dynamik og udvikling at have nye ansigter med ved bordet.
I samme åndedrag vil jeg gerne sige, at jeg ikke personligt har tænkt mig at klistre fast til denne formandens stol. Jeg stiller i dag op til en ny periode som formand for Danske Sportsjournalister, men om to år har jeg – lidt overraskende for mig selv – faktisk siddet i otte år, og lige som amerikanske præsidenter ikke kan sidde længere, vil jeg til den tid også lade en ny mand eller kvinde komme til.
Det betyder ikke, at jeg – hvis jeg bliver genvalgt i dag – vil sidde passivt i de kommende to år, og jeg vil også efter det deltage aktivt i DS-arbejdet.
Jeg mener, og har altid gjort det, at uden fællesskabet er individet bare en jolle fanget på det åbne hav. Og i en tid, hvor netop fællesskabet bliver udfordret fra alle sider, vil jeg gerne bruge min position som formand til at appellere fællesskabsfølelsen hos alle.
Vi er – som jeg sagde for lidt siden - sportsfolk, der hver især jagter sejren, hyldesten og den bedste historie. Men vi er også holdkammerater i samme fællesskab.
Det hylder vi i aften.
God fest, og hold hovedet højt.