Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Ledigt job som sportsredaktør

Fredag d. 4. maj 2018

Discovery Networks Danmark ApS er den danske medievirksomhed bag blandt andet Kanal 5, 6’eren, Eurosport- og Discovery-kanalerne samt streamingtjenesterne Dplay og Eurosport Player. De i alt 13 tv-kanaler har en kommerciel seerandel på godt 20%, hvilket gør Discovery Networks Danmark til den tredjestørste kommercielle tv-gruppe. På tværs af vores platforme får danskerne en stærk kombination
af action-packed underholdning, nærværende reportager og førsteklasses sport som bl.a. fodboldlandsholdets kampe, Alka Superliga og Premier League.
Vi tilbyder:
Til gengæld får du et job, der giver dig en unik mulighed for at præge de programmer, som du er ansvarlig for. Vi arbejder efter fælles rammer, men inden for rammerne lægger du retningen og træffer beslutningerne.
Du bliver del af en samlet redaktion bestående af meget talentfulde og engagerede kollegaer, der spiller som et hold – og altid spiller for at vinde. Og som i øvrigt har det sjovt med hinanden. Hver dag.
Ansøgningsfristen er den 18. maj 2018
Hvis du mener, du er den rette til stillingen, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Ansøgningen skal være afleveret senest den 18. maj. Vi afholder samtaler løbende, og stillingen bliver besat når den rette kandidat er fundet. Rekrutteringsforløbet forventes afsluttet inden 1. juni. Tiltrædelse efter aftale.
Send din ansøgning og cv digitalt (som ét samlet dokument) gennem vores hjemmeside her: https://career-discovery-intl.icims.com/jobs/19691/football-editor/job?mode=view
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Ledende redaktionschef Christian Thye på tlf.: 30652880 eller mail christian_thye@discovery.com
Om jobbet:
Som fodboldredaktør får du det samlede ansvar for Discovery/Eurosports dækning af Superligaen. Det indebærer, at du planlægger og idéudvikler indholdet til de magasinprogrammer, som vi lægger rundt omkring vores rettigheder i Superligaen. Du skal også stå for vagtplaner, bemanding og praktikken omkring en Superliga-produktion. Jobbet er et lederjob, og du bliver behandlet som leder – både i det daglige, hvor du har ansvaret for at udvikle og inspirere din redaktion, og i weekenden, hvor du som redaktør i ’bussen’ tager beslutninger og støtter reportere, værter og eksperter i højt tempo og under indflydelse af den adrenalin, som live-TV genererer.
Om dig:
Vi leder efter en først og fremmest (dokumenteret) journalistisk meget stærk redaktør, som forstår at holde hovedet koldt i pressede situationer, og som har kapacitet til at håndtere et til tider betydeligt dagligt arbejdspres med smil og overskud. Du skal have lysten og evnen til at tage ansvar for at lede din redaktion og initiativet til hele tiden at udvikle produktet på indhold og form.
TV-erfaring er naturligvis en fordel men ikke en betingelse - det er til gengæld et krav, at du skal være en holdspiller. Du skal kunne tænke i helhed - horisontalt, ikke kun vertikalt - og du skal kunne glæde dig over dine kollegaers succes og tage næring af den.
Brænder du for at smitte Discoverys/Eurosports seere uhelbredeligt med din egen passion for sportsjournalistik og fodbold på højeste niveau?
Brænder du for at sætte dagsordenen for dansk fodbold – for hver weekend at give vores seere de vigtigste historier og temaer i Superligaen og altid at give dem noget nyt at tale om og tænke over? MÅ du bare være en del af et hold, der har som erklæret mål at levere markedets bedste journalistik og det lækreste, mest elegante TV om dansk fodbold? Og vil du simpelthen have et af de mest spændende job i sportsjournalistik?
- Så skal du søge stillingen som Discovery/Eurosports fodboldredaktør med ansvaret for dækning af Superligaen.