Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Tilmelding

Fredag d. 22. februar 2019

Kære kolleger,

Det er 15. marts i Granen ved KB Hallen, Frederiksberg, at vi holder generalforsamling. Den begynder klokken 16.30, og alle medlemmer af Danske Sportsjournalister kan frit dukke op.

Til gengæld skal I melde jer til for at komme med til gallaaftenen, der inkluderer overrækkelser af priser og lidt godt til ganen af både det ene og det andet. Den del starter forventeligt omkring 18.30.

Det er gratis at komme med, men forudsætter, at man har betalt sit kontingent – det er der rigtig mange, der ikke har, så sørg gerne for at få klaret det hurtigst muligt. Tilmelding til gallaaftenen skal ske per mail til Mads Glenn Wehlast på mail mgw@eb.dk.

De nominerede til hovedprisen, Den Gyldne Pen, og dermed titlen som Årets Sportsjournalist er Jan Jensen (Ekstra Bladet) for Den russiske whistleblower, Helle Smidstrup (Viasat) for Superligaens digitale had samt Søren Lissner & Christian Heide-Jørgensen (Politiken) for deres kritiske fokus på offentlige kroner til VM i ishockey og håndbold. Tillykke til de nominerede.

Samtidig har vi den årlige veteranfrokost i kalenderen. Den foregår den 23. april klokken 12 på Fridas Bodega, Gammel Kongevej. Det kræver også tilmelding, og det skal ske til Jimmy Bøjgaard senest en uge inden, altså 16. april klokken 12, på mail jimmy@boejgaard.dk.

Det var alt for nu.

Vel mødt til generalforsamling og gallaaften.

På vegne af bestyrelsen/
Jeppe