Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Forjul på DK4

Tirsdag d. 12. december 2000



DK4 er på for(h)jul


For de sportsinteresserede er TV-kanalen DK4 et godt sted at klikke ind søndag den 24. december.
Redaktionens sportsmedarbejdere med Tommy Troelsen i spidsen har gode gaver til seerne.
Allerede kl. 7 om morgenen er der et portræt af ”årets golfspiller”. Tommy tager sig af den sag.
Kl. 10.30 er der genudsendelse af lørdagens tipskamp fra den engelske 1. division. Chr. Thellin kommenterer kampen Birmingham-QPR.
Før gåsen sættes på bordet, er Tommy Troelsen på færde igen med sin julespecial, der har Jes Høgh i hovedrollen, og når gaverne er pakket ud og kaffe og cognac er kommet på bordet, står Poul Erik Andersson klar med DANS I DOMKIRKEBYEN. Han er vært i Roskildehallerne, hvor 350 spisende gæster ser latin-amerikanske danse, der afveksles med shows og letpåklædte damer.
Når børnene er lagt i seng, skal seerne kl. 23.30 ud og sejle med Ib Søby. Han er taget med en flok fodboldfan til England. Turen foregår med DFDS skibet Dana Anglia og målet er kampen mellem Arsenal og Derby. Ib Søby går bag kulisserne og taler med de fodboldglade danskere.