Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Fodboldfilmfestival

Torsdag d. 28. december 2000

Pressemeddelelse

Den 26-28/1 2001 afvikles verdens formodentlig første fodboldfilmfestival i Århus: Fodboldfilmfestivalen 2001 - probably the first footballfilmfestival in the world!

Bag festivalen, der er et non-profitarrangement, står de århusianske kulturselskaber Stilling og Swung i samarbejde med DR's filmekspert Søren Høy.

Som folkelig aktivitet kan fodbolden i løbet af få euforiske sekunder neutralisere nationale, historiske, kulturelle og religiøse samt sociale og økonomiske skel og samle en hel verden om samme begivenhed. Ligesom den kan splitte nationaliteter og fangrupper gennem 2 gange 45 minutter. Filmen evner ligesom fodbolden at samle og forene på tværs af sociale tilhørsforhold og kulturelle horisonter. Filmens sprog har en bred resonansbund, der appellerer til såvel det intellektuelle som det dramatiske, det voldsomme og det hverdagslige, til ung og gammel, rig og fattig.

Festivalen byder på fem Danmarkspremierer og generelt en række film af en bred vifte af indenlandske såvel som internationale instruktører. Filmen har taget fodbolden alvorligt i dens mange facetter. Dette sætter vi fokus på ved gennem tre dage at vise et udpluk af de måder hvorpå filmen har vinklet, håndteret og beskrevet fodbolden.

Filmfestivalen løber af stablen i Århus' gamle art cinema biograf Øst for Paradis. Efter en række af forevisningerne vil der være efterfølgende debat på byens caféer. Her vil publikum bl.a. kunne møde den tidligere landstræner Sepp Piontek, idrætssociologen Birger Peitersen og den tibetanske fodboldmanager Michael Nybrandt.

For yderligere information kontakt:

Projektledelsen

Stefan Hermann
stefanhermann@mail1.stofanet.dk
2613 7397/8942 1288

Morten Albæk

2080 2807/8619 0060