Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

FightNight på TvDanmark 1

Fredag d. 19. januar 2001

Pressemeddelelse


- ”Fight Night” på TvDanmark 1 -
Så tager TvDanmark 1 hul på en ny
”Fight Night” sæson med det bedste professionelle boksning fra Team Palle.
Første gang den 9. februar med bl.a.
Dennis Holbæk og Mads Larsen

Så er der igen lagt i ovnen til et brag af en ”Fight Night”, når TvDanmark 1 tager hul på årets første store stævne med nogle af Bettina Palles største boksenavne, fredag den 9. februar kl. 19.00 fra Odense Idrætshal.

2001 tegner i det hele taget til, at blive et godt og særdeles spændende år for de danske professionelle boksere, da flere af dem har udsigt til store titelkampe i udlandet. Mon ikke seerne kommer til at opleve Dennis Holbæks længe ventede kamp mod Paul Spadafora? Forhåbentlig bliver det også året, hvor Europamesteren, Thomas Damgaard, skal forsvare sit mesterskab mod ét af de helt store boksenavne og mon ikke, at Johnny Bredahl får sin længe ønskede revanchekamp mod Paulie Ayala? 2001 bliver måske også året, hvor Brian Nielsen skal op imod Klitschko eller...?

Dennis Holbæk bokser hovedkampen ved stævnet, og får chancen for atter at blive IBC-verdensmester i Letvægt. En titel han opgav frivilligt, for at bokse såvel som IBC-verdens- som Europamesterskabet i Jr.-Letvægt – titler som han erobrede ved at besejre den bulgarske amatørverdensmester Kirkor Kirkorov i Vejle. Desværre mistede han titlen igen, da han blev besejret på knock-out af den russiske mester, Boris Sinitsin, ved stævnet i Kolding den 14. januar 2000.

Sensationelt fik Dennis Holbæk - syv måneder senere, chancen for at revanchere sig for chok-nederlaget til Sinitsin. Et nederlag der betød farvel til en stor VM-kamp i USA mod den amerikanske IBF verdensmester Paul Spadafora.

Heldigvis lykkedes det for Dennis Holbæk at genvinde begge titler i Jr.-Letvægt, men det stod klart for alle, at Dennis - på grund af vægtbesvær - havde udspillet sin rolle i denne vægtklasse, hvorefter han frivilligt gav afkald på både VM- og EM-titlen i Jr.-Letvægt, for at koncentrere sin boksemæssige fremtid om VM-titlen i Letvægt.

Den første VM-kamp i Letvægt finder derfor sted i Odense Idrætshal - hvortil modstanderen endeligt bliver udpeget i disse dage.

Endvidere bokser den regerende IBC Verdens-, Europa- og WBA International mester i Weltervægt, ubesejrede Thomas Damgaard, den officielle EM- og VM-udfordrer - Roy Jones, Jr. aktuelle - Mads "Golden Boy" Larsen, VM- og EM-udfordrerne Frank Olsen og Mikkel "Hitman" Kessler, der begge gør come-back - sidstnævnte efter en diskusprolaps - de to ubesejrede sværvægtshåb, Steffen Nielsen og Simon Welms, Fredrik "Tyson" Alvarez - der gør come-back i sin nye vægtklasse, Mellemvægt, - 20-årige Giovanni Alvarez - VM-bronzevinder - nordmanden Anders Styve og Steffen Nørskov, m.fl.

Kommentatorer: Jørgen Herbert og Søren Søndergaard.
I studiet: Lisbeth Janniche og Hans Henrik Palm.

Pressebilleder kan hentes på billednettet: www.billednet.dk

For yderligere oplysninger kontakt venligst:
TvDanmarks presseafdeling, Johnny Jensen, tlf.: 32 69 96 73.