Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt ansigt

Tirsdag d. 20. juli 1999

Århus Stiftstidende præsenterer et nyt ansigt på sportsredaktionen den 1. august.
Steffen Dam, fodboldautisten, skal tilbage på Journalisthøjskolen efter halvandet år som praktikant på sportsredaktionen. Han ligner en kommende mand i dansk sportspresse og er et omvandrende leksikon, ikke mindst i engelsk fodbold.
Den nye mand, der også er praktikant, hedder Uffe Lyngaae. Han er 26 år og kommer fra Solbjerg, der også har fostret Søren Jensen (Tips-Bladet) og taget B.T.´s Ib Pilegaard til sig som en af sine egne.
Uffe Lyngaae må siges at være en fornyelse på sportsredaktionen. Han er nemlig aktiv løber og har gennemført otte marathonløb. Han har skrevet for bladet "Triathlon" for at varme op til arbejdet på en rigtig sportsredaktion.
Hans alsidighed er enorm:
Han har en fortid som brandmand, livredder og IT-systemassistent, så han kan give en hånd med, både i tilfælde af brand, førstehjælp og tekniske sammenbrud.

Århus Stiftstidende søger iøvrigt en redaktionssekretær til sportsredaktionen. Opslaget bringes i næste nummer af Journalisten, men du er velkommen til at sende din ansøgning allerede nu til sportsredaktør Peter Vestergaard.