Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Dødsfald

Onsdag d. 31. januar 2001


Journalist og DS-medlem Kalle Kvist, Hvedemarken 28, Pandrup, er død 58 år.

Kalle Kvist døde efter længere tids sygdom. Han arbejdede i 10 år som typograf og var uddannet som sådan på Fjerritslev Avis.

I 1970 blev han journalist, også på Fjerritslev Avis, og i 1979 blev han Aalborg Stiftstidendes første lokalredaktør i Pandrup.

I marts 1986 skiftede han til BT's Nordjyllands-redaktion, og han fortsatte, trods sin sygdom med at arbejde i det omfang, kræfterne tillod det. Han skrev således for et halvt år siden en reportage om, hvordan det er at møde sygehusvæsenet, når man selv har fået en
livstruende sygdom.

Kalle Kvist var meget interesseret i sport, og han var tidligere divisionsdommer i håndbold, og også uddannet boksedommer på Idrætshøjskolen i Vejle.

I ni år var han i bestyrelsen for bokseklubben Orion i Fjerritslev.

I sine yngre år var han også aktiv inden for bil-orienteringsløb.

Kalle Kvist har været i bestyrelsen for Blokhus Turistforening, været formand for skolebestyrelsen i Pandrup og i mange år i bestyrelsen for
Pandrup Elforsyning.

Han var inkarneret piberyger og havde desuden madlavning som en af sine hobbyer.

Et godt humør og en kvik bemærkning var altid kendetegnet for ham.

Kalle Kvist skrev historien om sin egen dødsdom i B.T. søndag den 17. september 2000 med overskriften:
"Svulsterne er ikke godartede, og vi kan ikke hjælpe dig".
En gribende artikel om sine følelser, da han fik at vide, at han ikke havde ret lang tid tilbage at leve i.
Kalle Kvist efterlader sin hustru Dorte og tre sønner.