Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Nyt job til Bo Mikael

Fredag d. 2. marts 2001

B.T.'s tidligere sportschef Bo Mikael bliver ny portalchef på SOL


1. april starter Bo Mikael som ny portalchef på SOL. Han kommer fra et job som redaktør på Metropol Online/CNN Danmark og skal fortsætte SOL's udvikling blandt de største web-sites i Danmark.

Det er en erfaren og kompetent mand, der tiltræder stillingen som portalchef på SOL den 1. april. Bo Mikael har siden marts 1999 været redaktør på Metropol Online/CNN Danmark, som var Danmarks første nyhedssite, der ikke
var baseret på en avis. Før redaktørjobbet på Metropol Online/CNN Danmark har den 39-årige Bo Mikael i tre år fungeret som sportschef på B.T.

Hos SOL's administrerende direktør, Thomas Gudbjerg, er der stor glæde over ansættelsen af Bo Mikael som ny portalchef:

"Bo matcher SOL's krav til en høj troværdighed. Fra sit arbejde som redaktør
på en stor dansk nyhedstjeneste ved Bo Mikael lige præcis, hvad der skal til
for at kommunikere direkte til en lang række forskellige brugere. Han favner
bredt, og vi glæder os meget til byde ham velkommen i virksomheden", siger
Thomas Gudbjerg.

SOL har over 600.000 unikke brugere - hver uge. Det er derfor en konstant
udfordring at sikre, at SOL's brugere får en troværdig, relevant og
brugervenlig oplevelse, når de klikker ind på www.sol.dk.

Den udfordring glæder Bo Mikael sig til at tage fat på:

"SOL bruger hver eneste dag mange ressourcer på at udvikle nye tjenester,
som de mange brugere sætter pris på. Den udvikling vil jeg glæde mig til at
fortsætte. Sammen med SOL tror jeg nemlig på, at det er det unikke indhold
og den kreative løsning, der vinder i sidste ende", siger SOL's nye
portalchef.

Bo Mikael starter på SOL den 1. april, hvor han afløser Terje Johansen, der
har fungeret som konstitueret portalchef i Danmark sideløbende med sin
stilling som SOL's norske portalchef.

Scandinavia Online (SOL) er Nordens førende Internet baserede medie-koncern.
Selskabet har mere end 4 millioner månedlige unikke brugere og består af
portalerne passagen.se, sol.no, sol.dk og suomi24.fi samt søgemaskinerne
evreka.com, evreka.fi, kvasir.no og kvasir.dk.

Netværket af portalselskaber er børsnoteret under Scandinavia Online AB på
børserne i Stockholm og Oslo (OMSE:SCOL; OSE:SCO). Hovedaktionærer i SOL er
bl.a. den Skandinaviske mediekoncern Schibsted, det norske teleselskab
Telenor og det svenske teleselskab Telia.

Siden SOL Danmarks (www.sol.dk) start i august '97 er SOL blevet ét af
Danmarks mest populære start-steder på Internettet med ca. 500.000 unikke
brugere om ugen.
SOL Danmark beskæftiger i dag ca. 65 engagerede medarbejdere centralt i
København. På koncernplan beskæftiges rundt regnet 300 personer i hele
Skandinavien.

SOL portalen tilbyder et varieret udbud af indhold, funktionalitet og
tjenester, bl.a.:

* Søgemaskinen Kvasir, hvor brugeren kan søge lokalt
såvel som globalt
* NetStationen, Danmarks største tjeneste for unge
* Singles - et komplet singles univers, hvor man kan finde alt fra
kæreste til biografven eller salsapartner
* IT-nyhedstjenesten og magasinet ComON
* Billetreservation og salg på BILLETnet
* Internetsiden for kvinder, Mocca
* Mobil - her finder man et kæmpe udvalg af ringetoner og logoer til
mobiltelefonen
* Musiksiden GAFFA
* Gratis hjemmesider og web-mail
* Danmarks største link-samling med mere end 20.000 aktuelle og
opdaterede links
* Shopping, hvor du finder et bredt udvalg af kvalitetsvarer og kan
sammenligne priser på nettet

Derudover rummer SOL en række kanaler med artikler, debat og rådgivning
indenfor bl.a. jobsøgning, rejser, computer og økonomi. Også Danmarks
største online opskriftssamling har sit hjemsted hos SOL sammen med bl.a.
gratis telefonoplysning og aktuelle nyheder fra ind- og udland.

SOL har tillige interesser i en række associerede selskaber med fysisk
tilstedeværelse i Danmark, bl.a.:
* Auktionshuset Bid2day
* Tjenesten for bilkøbere, Bilguiden
* Online rejseguide og billetkøb, Rejsefeber