Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

B.T. bliver morgenavis

Onsdag d. 7. marts 2001


B.T. udkommer fra den 2. april i to udgaver - en morgenudgave og en frokostudgave, skriver bladet Markedsføring.

Med den nye udgave øger bladet omkostningerne med 5-10% erkender chefredaktør Kristian Lund. Man vil derfor både satse på et løsbladssalg og på at nå ud til flere faste abonnenter. Det skærper konkurrencen i forhold til de øvrige morgenaviser, der ellers har været i kraftig rabat-krig med hinanden de seneste år.

- Det er unikt, det vi gør. Jeg har kunnet finde redaktionelle forbilleder, men jeg har ikke kunnet finde nogen, som har gennemført den samme satsning, siger administrerende direktør og chefredaktør for B.T, Kristian Lund, til Markedsføring.

I den nye morgen-B.T vil hver dag have sit faste emne. Familie om mandagen, kvinder om tirsdagen, mænd om onsdagen og underholdning om torsdagen. Samtidig skal erhvervsstoffet udbygges.

-- Det handler om et opgør med traditioner, og jeg mener samtidig, at der rent faktisk er fantastiske muligheder for at udvikle en ny avis til danskerne, siger Kristian Lund til Markedsføring.

Hvor stor forskel, der bliver på morgen B.T og formiddags B.T er endnu ikke fast besluttet. Men morgenudgaven vil i hvert fald skille sig ud ved at have brødtekst på forsiden.