Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Bjørklund fylder 70 år

Tirsdag d. 27. juli 1999

John Bjørklund
- en terrier
runder de 70

Af Hans Jensen

Sportsjournalisten, håndboldtræneren, dramatikeren og intervieweren John Bjørklund runder torsdag d. 29 juli de 70.

I snart en menneskealder har John Bjørklunds pen begejstret, forarget, ophidset og glædet de mange læsere på B.T.

Fra start lå det ikke i kortene, at Bjørklund skulle være journalist. Det smagte godt nok lidt af avis, da han begyndte en handelsuddannelse på
"Social-Demokraten" det nuværende AKTUELT, men han blev aldrig færdig.

Avisen glemte at sende ham på de nødvendige skoler. Fra 1958 arbejdede han i mange år som delvis freelance-journalist og håndboldtræner indtil 1971, hvor han blev fastansat på B.T. Her arbejdede han trofast til pensioneringen for godt tre år siden.

Men det var primært indenfor håndbolden, at Bjørklund blev landskendt i 60'erne og starten af 70'erne. Hans stemme blev vist nok opfundet før mikrofonen. I hvert fald, har han aldrig haft brug for en.

Som udskiftningsleder med et temperament der kunne forveksles med Etna og Vesuv i udbrud, var man aldrig i tvivl om, hvor han befandt sig - og hvad han mente.

Bjørklund har aldrig samlet på venner. Men dem han har, har han også for hele livet - og behandler dem med respekt.

Mange mener, at Bjørklund er intrigant. Det er ikke helt galt. Han elsker intrigen, men, hvad der er nok så vigtigt, han har altid intrigeret med åben
pande - ingen har nogensinde været i tvivl om, hvor han stod eller hvad han mente. Hvor ubehageligt det så kunne være.

Et meget blødt punkt har han dog altid haft: Håndboldklubben Freja, der som navnet antyder, var en dameklub, men som med tiden også har lukket ægtefæller og venner indenfor.

Han startede klubben i 1961 og er selvfølgelig formand, et job han har haft i det meste af klubbens levetid. Det lykkedes ham også at bringe pigerne op i 1. division efter 78-sæsonen, men det blev kun til et enkelt år i vor fornemmeste række.


Også landstræner

Efter nogle spæde succesforsøg som håndboldtræner i flere mindre gode klubber begyndte Bjørklunds stjerne at stige til tops, da han skaffede MK31 en DM-bronzemedalje, i øvrigt klubbens eneste medalje nogensinde.

Men succesklubben blev Efterslægten. Her boltrede Bjørklund sig som en fisk i vandet. Her var en klub, hvor hans og spillernes kemi passede sammen.

Landsholdsspillere som Max Nielsen, Arne Andersen, Benny Nielsen, Tom Lund og Bjarne Bøtcher for at nævne nogle, var med til at skaffe først sølv - og året efter, 1971, et dansk mesterskab.

1971 blev også det år, hvor Bjørklund i en kort periode var træner for det danske herrelandshold.
Men et ægteskab blev der aldrig tale om. Efter at denne artikels forfatter var holdt op i 1970, kom nu afdøde Knud Knudsen til roret, men en blodprop i hjertet få måneder efter medførte, at han trak sig tilbage.

Gode råd var dyre, hvem skulle forberede Danmark til det første OL (München 72), hvor håndbold for første gang var på det olympiske program. Valget faldt på Bjørklund.

Om det var Bjørklund, der ikke passede til Dansk Håndbold Forbunds top, da det kom til stykket, eller det var omvendt, tales der om endnu - omend kredsen er blevet noget mindre. Men jobbet som landstræner holdt kun ca. trekvart år.

Selv fastholder Bjørklund, at han sagde op, da forholdet til den jyske høvding (senere DHF-formand), Helge Paulsen, aldrig kom til at virke. Eller kom han en fyringsseddel i forkøbet. Sandheden ligger nok midt imellem.

Men 1971 var på en anden måde skelsættende for Bjørklund - for bare 14 dage efter sin fratræden som træner for landsholdet blev han fastansat som sportsjournalist på B.T.

Her markerede han sig i mange år, som en fremragende håndboldskribent, naturligvis, med markante meninger, som ikke altid faldt i god jord på Parnasset.

Men Bjørklund var ligeglad. Skal man pege på en Bjørklund-svaghed i den periode, så var det, at han kun kendte to farver: sort og hvid.

Var man hvid, var man god - for altid. Var man sort, skulle der virkeligt meget til, før man først kunne blive bleg, og så hvid. Mange nåede det aldrig.


Forandringen

Med årene blev Bjørklund mere "blød". Udfordringer i form af interviews med kendte mennesker udenfor sportsverden blev taget op med succes, og såvel teater som revy-anmeldelser for ikke at glemme jazz'en flød fra hans hånd.

Med til hans kulturelle sider skal nævnes, at han i 1981 stod bag manuskript og drejebog til filmen "En mand og hans hest" (Om Tarok og gamle Laursen).

I 1989 debuterede han som dramatiker på Boldhus Teatret med "farvel min elskede".

Han fik i de år vist andre og spændende sider af sit mangefoldige talent.

Få måneder før sin pensionering blev Bjørklund ramt af en blodprop i hjernen. Han var delvis lammet. Men det gamle fighterinstinkt fornægtede sig ikke.

Han kæmpede sig tilbage, kører i dag bil og ærgrer sig mest over, at han ikke har nok at lave.

Nok runder han 70 - men det er sgu for tidligt til plejehjemmet.

Bjørklund holder ingen officiel reception - men han er hjemme efter klokken 18 på selve dagen, og har endnu ikke smidt folk ud fra højhuset Ved Bellahøj 18
- Endnu.