Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

VM-kampe på TvDanmark 1

Fredag d. 23. marts 2001

Pressemeddelelse
Fredag den 23. marts 2001


Danske VM-kvalifikationskampe kun på TvDanmark 1
”Kick off” på TvDanmark 1
lørdag den 24. marts:
Malta - Danmark

Med blot fire dages mellemrum skal det danske fodboldlandshold ud i to kampe, som kan blive afgørende for kvalifikationen til VM 2002.

Lørdag den 24. marts gælder det Malta på udebane. På papiret en overkommelig modstander – men alligevel et hold, som ikke skal undervurderes. Malteserne har skabt flere store overraskelser på hjemmebanen. Senest da holdet klarede 0-0 mod puljens favorit Tjekkiet. Hvis Danmark skal holde liv i VM-drømmen, skal Morten Olsen & Co. have alle tre point med fra den lille middelhavs-ø.

Kampen i Malta bliver også startskuddet til en ny æra for det danske landshold. Efter 13 år med Peter Schmeichel som ubestridt førstemålmand er det nu Sunderlands Thomas Sørensen, der skal vogte det danske mål. Den 24-årige Sørensen kommer på sit livs opgave, når han skal forsøge at løfte arven efter en af verdens bedste målmænd gennem tiderne.

Men det bliver nok først fire dage senere – onsdag den 28. marts i Prag – at Thomas Sørensen for alvor skal vise sit værd. Her står Danmark over for den hidtil vigtigste kamp i kvalifikationen til VM 2002. Nemlig udekampen mod Tjekkiet, som TvDanmark 1 også viser i en direkte transmission.

Lige som det danske landshold sætter TvDanmark 1 alt ind på at gøre de to fodboldaftener til særlige oplevelser. TvDanmark 1 rykker ud med egen sendevogn og præsenterer begge kampe med en grundig optakt fra det rullende fodboldstudie på stadion, hvor kommentator Peter Grønborg har Lyngbys træner Poul Hansen og den tidligere landsholdsspiller Marc Rieper med som eksperter.

Kick off: Malta – Danmark
Lørdag den 24. marts kl. 19.25 på TvDanmark 1

Kick off: Tjekkiet – Danmark
Onsdag den 28. marts kl. 19.50 på TvDanmark 1


For yderligere oplysninger kontakt venligst:
TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard, 32 69 96 61 eller 21 71 96 61.