Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

The Double

Tirsdag d. 22. maj 2001

Der har været en del tvivl om, hvor mange danske hold der har vundet "The Double" i fodboldhistorien.
Årsagen til usikkerheden er, at mestrene er blevet kåret i efteråret og pokalvinderne i foråret.
Vi har derfor rettet en forespørgsel til DBU's kommunikationschef Lars Berendt for at få et officielt svar.

Her er Lars Berendts redegørelse:

Begrebet "the double" fremgår ikke af DBUs love eller propositioner, og må derfor betragtes som en uofficiel titel.

Vi har indgående drøftet det herude, og kan finde argumenter for det ene og det andet i relation til, hvornår turneringerne startede og sluttede - specielt da vi havde kalenderårsturnering i Superligaen - og nu til dags.

Jeg har set i mine egne noter, at jeg har benyttet begrebet om hold, der har vundet i samme kalenderår, og med den nye turneringsform vil nok holde mig til, at det i dag vil være den mest præcise beregning.

Dermed kunne det lyde som følger:

"The double"

Kun tre klubber har præsteret at vinde den danske "the double" - Danmarksmesterskab og Landspokalturnering i samme kalenderår.

Af de tre har AGF tilmed gjort det tre gange; AGF i 1955, 1957 og 1960), Vejle i 1958 og 1972 og senest Brøndby i 1998.

(Titlen som vinder af "the double" er uofficiel, idet hverken DBUs love eller propositioner opererer med begrebet.)

---------------------------