Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Tyrk på toppen i fire år endnu

Onsdag d. 30. maj 2001


Togay Bayatli, præsident for AIPS gennem de seneste otte år, er også frontfigur de næste fire år.
På den 64. AIPS-kongres, holdt i Toronto i Canada, var den tyrkiske præsident uden modkandidat.
Det samme gjaldt første vicepræsident Alain Lunzenfichter, Frankrig, generalsekretær Charles Camenzuli, Malta og kasserer Jenö Boskovics, Ungarn.
Camenzuli afløste finnen Matti Salmenkylä, som efter 35 kongresser takkede af - og blev udnævnt til æresmedlem.
Vice-generalsekretær blev Trevor Bond, England, som slog Portugals Jorge Ribeiro i en afstemning med 39-25.

AIPS eksekutiv-komité består desuden af fem vicepræsidenter og seks kongres-valgte medlemmer. Derudover sidder de kontinentalt-valgte præsidenter i AIPS-styrets top.
Skandinavien forsøgte at få een enkelt plads af de ialt 16, der skulle besættes på konkressen - men det lykkedes ikke.
De svenske sportsjournalisters formand Leif Nilsson - som er præsident for det europæiske forbund, UEPS - stillede op til såvel vicepræsident som til medlems-valget.

I kampen om de fem vicepræsident-pladser sejrede Yannis
Theodorakopoulos, Grækenland, med 56 stemmer, Nikolai Dolgopolov, Rusland fik 54, Carlos Garcia, Canada 50, Juan Facuse Heresi, Kina fik 43 og Kap Chul Park, Korea 42 stemmer.
Leif Nilsson blev sjette - ud af en oprindelig liste på 15 kandidater - med 22 stemmer.

Ved valget af seks medlemmer var kandidatlisten på 17 navne, og også her havnede Laif Nilsson på pladsen lige uden for de valgte, som nummer syv.

Valgt blev Faisal Al-Qanai, Kuwait med 49 stemmer, Erich Laaser, Tyskland med 44, He Huixian, Kina med 38, Anderson Maia Nogueira fra Brasilien med 36, Tharcisse Harerimana, Burundi med 36 og - efter omvalg - Manoucher Zandi fra Iran med først 28 og i omvalget 16 stemmer.
Leif Nilsson fik 28 og derpå 15 stemmer.

Leif Nilsson har som præsident for UEPS stadig sæde i den absolutte top - men foreløbig kun til næste år, da der er valg til UEPS. Genvælges han ikke, er Norden helt uden indflydelse i AIPS-inderkredsen.

AIPS omfatter nu 141 medlemslande, og af dem var 69 repræsenteret på kongressen, som var velorganiseret af det canadiske forbund.
Danske Sportsjournalisters delegerede var formand Flemming Thor Madsen og kasserer Flemming Olesen.

Ud over æresmedlemsskabet til Matti Salmenkylä var der også lignende udnævnelser til Canadas George Gross, Grækenlands Ellis Sporidis og til Tysklands Karl-Heinz Cammann.

Næste kongres finder sted i Portugal i maj, 2002.

Flemming Olesen