Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Kort nyt fra AIPS-kongressen

Torsdag d. 7. juni 2001


>KORT FRA AIPS-KONGRESSEN:
>
>- Liechtenstein blev optaget som det 141. medlemsland
>
>- Kongressen i 2002 er fastlagt til Athen, 12. til 19. maj. Portugal
>havde oprindeligt langt billet ind som arrangør i 2003, men interne
>problemer hos portugiserne har gjort, at de nu tygger på situationen, og
>har fået frem til september med hensyn til endelig stillingtagen.
>Jugoslavien har luftet tanken om at stå for 2004-kongressen, og kan
>eventuelt blive arrangør i 2003 i stedet.
>
>- 9123 AIPS-kort i den forrige periode (1998-99) er det højeste antal,
>der har været udstedt. Om det overgås i denne periode (8503 kort pr. 8.
>maj i år) er nok tvivlsomt.
>
>- AIPS web-site kom skidt i gang, da finansielle problemer hos
>samarbejds-partneren WorldSport Ltd. gjorde, at man måtte begynde
>forfra. Nu har AIPS entreret med et ungarsk firma, og efter sigende
>skulle hjemmesiden nu være sat i gang. Adressen er vi stadig lidt i
>tvivl om - eller også er der begynder-vanskeligheder i Ungarn endnu.
>
>- Økonomisk er AIPS-formuen vækset støt de seneste fire år - fra 424.000
>USD i 1997 og med cirka 100.000 USD oven i hvert år til en formue på
>737.000 USD (cirka seks millioner kr.) i det regnskab, den afgående
>kasserer Charles Camenzuli, Malta, aflagde på kongressen, inden han
>overtog posten som generalsekretær efter finnen Matti Salmenkylä.
>
>- Et AIPS-kort, der gælder for to år, koster 30 USD (cirka 240 kr). Af
>de penge går 5 USD (40 kr.) til det kontinentale forbund (i vort
>tilfælde UEPS). Det har især UEPS-præsident Leif Nielsson forgæves søgt
>øget til det dobbelte, men AIPS-præsident Togay Bayatli mener åbenbart,
>at pengene ligger bedst i AIPS-kassen.
>
>- 10.000 USD (cirka 80.000 kr.) som et engangstilskud kunne
>AIPS-præsidenten med rund hånd stille hvert af de kontinentale forbund i
>Europa, Asien, Amerika og Afrika i udsigt oven på det tilfredsstillende
>årsregnskab.
>
>- Erw Barthel, Luxembourg - kasserer for UEPS - kunne fremlægge et
>regnskab, der viser en formue på 63.000 USD (cirka 500.000 kr eller det
>samme, som Danske Sportsjournalister gik ind i dette år med). Der er
>beklagelse fra UEPS' side over de sparsomme midler, og eksempelvis blev
>der i fjor kun holdt et komité-møde i Wien, hvor Østrigs
>sportsjournalistforbund tilmed betalte ophold og forplejning.
>UEPS-præsident Leif Nielsson afstod endvidere fra flere invitationer,
>blandt andet EM-slutrunden i fodbold, for ikke at belaste regnskabet med
>yderligere rejseomkostninger.
>
>- Fem olympiske ansøgere til sommerlegene 2008 fik på kongressen i
>Toronto lov at præsentere deres oplæg for den samlede verdenspresse. Det
>var Toronto (Canada), Beijing (Kina), Osaka (Japan), Paris (Frankrig) og
>Istanbul (Tyrkiet).
>
>
>
>