Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Topboksning på TV-1000

Torsdag d. 26. juli 2001

PRESSEMEDDELELSE
TV1000 Danmark A/S, Wildersgade 8, 1408 København K.
Tlf.nr: 77 30 55 00, Fax: 77 30 55 10


ISKOLDT BOKSEBRAG I SOMMERVARMEN


Lørdag den 28. juli vil boksefans verden over stimle sammen om TV-skærmen, når verdens bedste pund-for-pund bokser Roy Jones Jr. går i ringen for at møde mexicanske Julio Gonzalez.

Lørdag den 28. juli vil hele den etablerede bokseverden rette blikket mod Stables Center i Los Angeles, når Roy Jones Jr. sætter sine fire VM-titler på spil mod mexicanske Julio Gonzalez.

Roy Jones Jr.er allerede gået over i boksehistorien som den bedste pund-for-pund bokser nogensinde. Med en imponerende rekordliste på 44-1, hvoraf 36 kampe er vundet på knockout, har Jones Jr. forlængst slået sit navn fast, og hans eminente teknik og timing – kombineret med en uhyggelig slagstyrke – gør ham til en nærmest uovervindelig modstander. Senest gik det ud over amerikanske Derrick Harmon, der efter 10 opslidende omgange måtte give fortabt mod Jones Jr.’s skræmmende styrke.
Men Julio Gonzalez er ikke en ren novice. Han har været med i det professionelle game i en årrække og en rekordliste på 27-0, hvoraf 17 kampe er vundet på knockout, taler sit klare sprog. Gonzalez er berømt – og berygtet – for sine hurtige slagkombinationer, og han er kendt som en viljefast og udholdende nævekæmper med et stort fighterhjerte.
Der venter derfor publikum en bokseoplevelse ud over alle grænser, når de to kombattanter går i ringen for at lade næverne tale.

I samme stævne bokses endvidere to VM-kampe. I weltervægt mødes WBA-champen Andrew Lewis og Richard Mayorga og i fjervægt mødes WBC-champen Erik Morales og Injin Chi.

Knockout Live: Roy Jones Jr. vs Julio Gonzalez på TV1000
den 28. juli fra klokken 00.10.

Viasat, der distribuerer TV1000 til parabolejere og kabelkunder, er Skandinaviens førende Tv-distributionsselskab med mere end en million parabolhusstande som kunder på det skandinaviske marked. Viasat er ejet af Modern Times Group, der er en nordisk mediekoncern med interesser indenfor blandt andet TV, radio, trykte medier, elektronisk handel og medierelaterede tjenester. Selskabet er noteret på Nasdaq i New York under symbolet MTGNY og på SBI-listen i Stockholm.

Viasat distribuerer udover filmkanalerne TV1000 og Cinema også TV3, 3+ samt yderligere 20 udenlandske tv-kanaler. I kraft af dette kan Viasat erhverve sig retten til at vise de populære publikumsucceser fra de store filmselskaber i såvel Hollywood som i Skandinavien og resten af Europa.

For yderligere information kontakt venligst Louise Toftegaard, Viasat A/S på tlf.nr.: 77 30 55 38