Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Brinch på DR igen

Torsdag d. 19. august 1999

Jens Jørgen Brinch, der starter en ny tilværelse som free lance med superligafodbold for Tips-Bladet og TV3, har fået en ny aftale med DR efter sin tiltræden den 1. september.
Han skal kommentere de britiske fodboldkampe på DR fra 20. november indtil midten af marts.
- Der er tale om 10-12 engelske 1. divisionskampe og kampe fra den skotske Premier League, siger Jens Jørgen Brinch.
- Interessant er det dog, at DR har fået rettighederne til hele FA Cup´en. Det betyder, at der kan blive sendt FA Cup-kampe både lørdag, søndag og mandag, f.eks. i tredje runde den 12. december, fordi de bedste kampe ofte flyttes til søndag og mandag, siger Jens Jørgen Brinch.
Aftalen med DR omhandler udelukkende opgaver som kommentator og ikke som reporter.
Jens Jørgen Brinchs eneste suk:
Ærgerligt, at Manchester United svigter FA Cup´en i år, netop som vi kan sende direkte kampe fra den traditionsrige engelske pokalturnering.
Aftalen med Jens Jørgen Brinch indebærer også, at han skal kommentere kampen Danmark-Schweiz lørdag den 4. september. Kampen sendes direkte på DR.
Derimod skal han ikke lave Italien-Danmark. Forklaringen er, at det er TV2, der sender denne kamp direkte.