Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Herning prøver igen

Torsdag d. 19. august 1999

Herning Folkeblad søger en sportsjournalist fra 1. september.
Sportsredaktør Jan Svendsen og sportsjournalíst Frits Nielsen håber at finde den rigtige tredjemand til en stærk trio på heden.
Brian Lindholt tager turen over broen til Fyns Amts Avis den 1. september.
Herning og de omliggende kommuner er et smørhul for eliteidræt, siger Jan Svendsen.
FC Midtjylland byder på en af de mest spændende nyheder i dansk fodbold, hvor ulvene har fået færten af superligaen med fusionsholdet fra Herning Fremad og IfS.
På håndboldfronten har vi et samarbejde mellem sidste års mestre hos kvinderne Ikast fS og Bording, der var områdets bedste hold i herrehåndbold.
"Blue Fox" står for det ypperste i dansk ishovkey, og Herning er igen et godt bud på titlen som dansk mester.
Team home Jack and Jones er det første og største danske professionelle hold i cykelsport, og en lokal skytte har været med til OL, mens badmintonspilleren Kenneth Jonassen er kandidat næste år.
Speedway i superligaen, cricket, bilorientering, boksning, svømning, volleyball, floorball, badminton og kunstskøjteløb er andre idrætsgrene, der skrives om, og der er masser af begivenheder i bl.a. Messecenter Herning, så det er en spændende idrætsby.
Derfor kan det undre, at der ikke blandt de unge DS-medlemmer er nogen, der brænder for at komme til Herning og tage fat på disse udfordringer.
Der kom kun en enkelt ansøgning i første ombæring.
Herning Folkeblad vil gerne have lidt flere emner og prøver derfor med et nyt opslag.

Kontakt:
Herning Folkeblad, tlf. 96 26 37 00.
Sportsredaktør Jan Svendsen eller
Tillidsmand Jesper Wind