Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Det sagde Morten Olsen

Torsdag d. 19. august 1999

- Hvis jeg havde en spiller, der ikke ville spille på landsholdet - som Claus Thomsen og Brian Laudrup - ville jeg betragte det som en falliterklæring, hvis jeg ikke kunne overtale dem til at være med.

Det sagde Danmarks kommende landstræner Morten Olsen på et møde i Danske Sportsjournalister i DGI-byen i København i går.

En interessant udtalelse, eftersom Brian Laudrup og Morten Olsen kom på kollisionskurs, da Brian sagde nej til Ajax, mens Morten Olsen var klubbens cheftræner. Brian løb fra et klart løfte, har Morten Olsen klart givet udtryk for flere gange.

- Hvis det ikke risler ned af ryggen på en spiller, når nationalmelodierne spilles, skal han holde sig væk, men jeg har svært ved at forestille mig, at nogen kan have det sådan. Der kan naturligvis være andre årsager til, at en spiller melder afbud til landsholdet, men hvis han har følelser for sit land, spiller han også for landsholdet, sagde Morten Olsen.

Om den varme grød

Den 50-årige fodboldtræner gik i to timer elegant rundt om den varme grød og undlod at bekræfte, at han præsenteres som ny landstræner en af de nærmeste dage, men han forsøgte ikke at skjule sine holdninger til fodbold i almindelighed.

- Fodboldspillere er en del af showbusiness. Derfor er det ikke nok at vinde. For mig er det også måden, man vinder på. Jeg er kritisk, også over for hold, der vinder. Hvis fodbold bliver klinisk og kynisk, står jeg af. Sådan havde jeg det bl.a., da Danmark vandt europamesterskabet i 1992. Hvis jeg skal vurdere EM-titlen med hjernen og ikke med hjertet, blev det vundet på en form for fodbold, som jeg ikke bryder mig om.

- Fodbold må ikke kun handle om resultater. Det er vigtigt, hvad publikum forventer. Et tophold skal andet end vinde. Man skal spille fodbold på en kreativ måde. Sker det ikke, kommer kritikken omgående. Det er også vigtigt, hvordan pressen reagerer. Hvis et hollandsk hold vinder uden at spille på en ordentlig måde, slår pressen hårdt ned med skarp kritik. Mange har den mening, medierne har.

Slut med nummer 10

- Der er mange veje til succes i fodbold. De, der har vinder, har ofte ret, men man må ikke glemme nuancerne. Det er vigtigt, at man en filosofi, så man kan uddane spillerne i den retning. Fodboldspillere i dag skal være teknisk gode, intelligente, have personlighed og hurtighed. Derfor er det vigtigt, at vi får dygtige ungdomstrænere. Det er guld værd, at ungdomstrænere selv har spillet fodbold på topplan, så de kan lære spillerne finurlighederne.
- Desværre findes fodboldspillere som Michael Laudrup og Erik Rasmussen ikke mere. Vi savner den typiske nummer 10 - spillere som Ole Sørensen, Wolfgang Overath og Günter Netzer.

Bosmans revolution


- Man kan slet ikke sammenligne fodbold før og efter 1. januar 1996. Det var den dag, Bosman sørgede for, at fodbold blev forandret totalt. Spillet kan ikke engang sammenlignes, fordi det er blevet mere ensartet. Nu er der hold, der spiller med 11 udlændinge, og det spiller ind på de traditioner, man har i visse lande.
- Det bliver umuligt for trænere og klubber at arbejde langsigtet, for de ved ikke, hvor længe de har deres spillere. Der er kommet endnu flere penge på bordet. Når en spiller som Christian Vieri fra Italien kan koste 320 millioner kroner, er der noget galt. En spiller til den pris burde være en rigtig konge. Han er en god spiller, men konge - det er han slet ikke. Der bliver færre enere og mindre kvalitet for større penge. Spillerne er blevet en magtfaktor.

- Før var cigarhandleren på hjørnet manager. Nu har hver eneste spiller sin private manager. Når en spiller mangler modet, kommer manageren og forhandler på spillerens vegne. Det betyder, at klubber og trænere ikke har nogen mulighed for at opbygge noget. De må koncentrere sig om at skabe resultater - her og nu.

Kulturforskel

Morten Olsen kom ind på spillernes mentalitet og de forskellige kulturer, der præger spillerne. Han har selv arbejdet med Sunday Oliseh i Köln og Ajax og Ushe Okechukwu i Brøndby og kender en del til kulturelle problemer.
- De mange forskellige kulturer på hvert hold betyder, at man ikke kan behandle alle ens. En tysker kan man banke op af en mur og give ham en skideballe. Hvis man råber til en afrikaner, mens publikum ser og hører det, ødelægger man ham totalt.

Klubfølelse

- I gamle dage talte man om klubfølelser. I dag eksisterer der ikke klubfølelse. Man må vænne sig til, at spillerne er lejesoldater. Som træner må man derfor arbejde for, at man får en vi-følelse ind på holdet, selv om alle er egoister. Det er trænerens opgave. Det var det, der gik galt for mig i Ajax, da Ronald og Frank de Boer pludselig satte sig uden for sammenholdet ved at kræve at blive solgt til FC Barcelona.
- Opdager man, at spillere sætter sig uden for sammenholdet, vil jeg hellere have mindre kvalitet på holdet, men til gengæld være sikker på,at spillerne forstår, hvad man vil.

Mentaliteten

- Mentaliteten er vidt forskellig i de forskellige lande. I England kan spillerne drikke sig hønefulde. De kan stå med en flaske i hånden i omklædningsrummet, men når det gælder, er de klar. Italienerne er meget professionelle, og de forstår ikke, hvordan de engelske spillere kan leve på den måde og samtidig spille topfodbold. Til gengæld kan italienerne finde sig i at sidde og glo på kynisk fodbold. Tyskerne løber og løber og glemmer bolden.
- I Buenos Aires oplæres spillerne til, at de skal filme, når de kommer ind i modstandernes straffesparksfelt, men gør de det samme i England, overtræder de reglerne for fairness.
- I Danmark prioriterer vi heldigvis teknisk fodbold meget højt. Det bedste eksempel er håndboldpigerne. De har vundet folkets hjerter på at spille kreativt. Det er for udansk at spille destruktivt og ikke ville have bolden.

- Vi ser en klub som FC Barcelona købe hele Ajax´ hold. Derved bliver de mester i Spanien, men er det det, vi vil? Publikum er tilfreds, så længe de vinder, men året efter kræver publikum endnu mere, og så er det spørgsmålet, om man er på rette spor.
Morten Olsen kom også ind på klubholdenes turneringer og pengenes rolle.

Champions League

- Champions League tæller 32 hold. Det er ikke for fodboldens skyld, men udelukkende for pengenes skyld. Lad os bare kalde en spade for en spade. Det handler om penge, og så må man finde sig i, at vinderen af Champions League måske kun er nr. 4 fra Italien eller Tyskland.
- De store klubber stiller med to hold og har et rotationsprincip, så spillerne skiftes til at være med. Hvis jeg var spiller, ville jeg have svært ved at acceptere det. Jeg ville spille med i alle de vigtige kampe, men det kan umuligt lade sig gøre i dag. Vi ser også Manchester United droppe den traditionsrige engelske FA Cup for at pleje fodboldpolitiske interesser for England.

- De mange kampe betyder, at spillerne aldrig får tid til at træne. Med 2-3 kampe om ugen er der kun tid til restitution - ikke tid til at indøve noget nyt.
- For mig er det afgørende, at hold ikke spiller bangebuksefodbold. Det er ikke værd at se på. Jeg ville i hvert fald ikke spilde to timer på den form for fodbold, som den norske træner Egil Drillo Olsen lancerer. Det kan ikke være rigtigt, at det er bedst for et hold, at de andre har bolden. Det afgørende må være, at man selv bestemmer og spiller kreativt. Så vil det hold, der har bolden mest, også vinde de fleste kampe, siger Morten Olsen.

Doping i fodbold

Den kommende landstræner nævnte også dopingproblemerne.
- Doping foregår i al slags sport, men jeg kan ikke se, hvorfor man skulle bruge doping i fodbold. Bolden er stadig hurtigere end manden, og det afgørende for succes er, at en spiller har viljen, mentaliteten og fysikken. Det kan ikke opvejes af doping.
Morten Olsen er ikke bange for, at de store klubinteresser kan føre til, at landsholdsfodbolden vil dø.
- Det nye Europa vil blot betyde, at folk bliver endnu mere danske. Jeg ser ingen nedprioritering af landsholdene. Jeg mener, det er en god ide at spille to landskampe ad gangen, når spillerne er samlet. Det er en god ide af hensyn til terminerne, og det er ingen nedprioritering, mener Morten Olsen.
Den nye landstræner mener ikke, han har lavet om på sig selv - eller er blevet mere blid med årene.
- Man får større erfaring med årene, men jeg føler, jeg er det samme menneske med de samme svagheder og stærke sider, som jeg hele tiden har haft. Det gælder blot om, at man får nogle hjælpere, der har deres styrke, hvor man selv har sine svagheder. Da jeg var i Brøndby, blev jeg kaldt en tysk generaltype. Da jeg var i Köln, blev jeg kaldt den milde dansker, fordi jeg indimellem undlod at skælde ud, når vi havde tabt en kamp, hvor vi spillede god fodbold. Jeg mener ikke, jeg har forandret mig, men når man bliver afskediget, forsøger man naturligvis at finde en forklaring på, hvad man kunne have gjort anderledes, og det har jeg også gjort, sagde Morten Olsen.