Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Engelsk fodbold på TvDanmark 1

Fredag d. 7. september 2001

Pressemeddelelse
Fredag den 7. september 2001


Den engelske FA Cup på TvDanmark 1


TvDanmark 1 – Danmarks nye sportskanal – styrker nu sin sendeflade over for de fodboldglade seere.

Fra årsskiftet kan seerne på TvDanmark 1 følge klubber som Manchester United, Liverpool, Leeds, Chelsea, Arsenal og Aston Villa. Og navne som David Beckham, Michael Owen, Thierry Henry – og Peter Schmeichel, Jesper Grønkjær, Thomas Gravesen, Claus Jensen, Thomas Sørensen, Per Frandsen, Allan Nielsen og mange flere.

TvDanmark 1 har igen i år sikret sig rettighederne til verdens mest prestigefulde pokalturnering - den engelske FA Cup. Stationen vil fra nytår og frem sende omkring 20 live-kampe fra turneringen, som altid er spækket med drama, intensitet og fodboldhistorie.

”Engelsk klubfodbold er inde i en stærk periode, og med næsten 20 danske spillere på holdene i de to bedste rækker er der er oplagt dansk interesse i FA Cup-turneringen” siger TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard.

Det engelske fodboldforbund har netop besluttet at tilføre FA Cup´en ekstra prestige ved for første gang i turneringens 129 år at udlodde pengepræmier på i alt 650 mio. kroner. Samtidig bliver der i år indført en Super-Søndag. Det er d. 10. marts, hvor alle 4 kvartfinaler bliver spillet – og tv-transmitteret - lige efter hinanden.

TvDanmark 1 sender FA Cup live fra 3. runde den 5./6. januar og frem til og med finalen på Millenium Stadium i Cardiff lørdag d. 5. maj.


For yderligere oplysninger, kontakt:
TvDanmarks sportschef Martin Dalgaard, mobil 21 71 96 61.


Danske spillere i England:
Peter Schmeichel (Aston Villa), Jesper Grønkjær (Chelsea), Thomas Gravesen (Everton), Thomas Sørensen (Sunderland), Jørgen Nielsen (Liverpool), Claus Jensen (Charlton), Sebastian Svärd (Arsenal), Per Frandsen (Bolton), Bo Hansen (Bolton), Henrik Pedersen (Bolton), Thomas Gaardsøe (Ipswich), Claus Bech Jørgensen (Bradford), Thomas Thøgersen (Portsmouth), Brian Jensen (West Bromwich), Allan Nielsen (Watford), Steen Nedergaard (Norwich), David Nielsen (Wimbledon), Morten Hyldgaard (Coventry), Henrik Jørgensen (Notts Co.)