Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Det' Høyer

Tirsdag d. 11. september 2001

NY BOG om Per Høyer Hansen - redigeret af Niels Jørgen Larsen og Erland Vendelbo
 
"Det' Høyer!"

Den typiske melding i telefonen til redaktionen eller en anden god kollega lå lige for, da bogprojektet med et udvalg af Per Høyer Hansen-artikler skulle navngives - især når Per Kjærbyes foto af Høyer i en telefonboks i Jerevan lå øverst i bunken.
 Det ER nemlig Høyer, der præsenteres med 36 udvalgte artikler på 240 sider. Per Høyer Hansen døde som bekendt alt for tidligt lige efter nytår, få måneder før han ville være fyldt 60 år.
Høyers bortgang udløste en læserrespons som TIPS-bladet aldrig har oplevet magen til som udtryk for en dybfølt taknemmelig overfor PHHs indsats gennem mere end 20 år på bladet.
Fra flere sider blev udtrykt ønske om at samle noget af det bedste fra den gamle mesters hånd i bogform, og da Høyer selv i de sidste måneder arbejdede på et tilsvarende projekt lå det lige for.
 I bogen, der er redigeret af Erland Vendelbo og Niels Jørgen Larsen, kan man bl.a. genopleve stjernestunderne, nogle af de store landskampe som PHH så dem, men udvalget afspejler også PHHs virke indenfor alle genrer fra den seriøst analyserende kampreportage til ikke mindst de "skæve vinkler" fra hans mange rejser verden rundt.
 Efter en årrække på Information blev Per Høyer Hansen tilknyttet TIPS-bladet i 1978, og de udvalgte artikler omfatter hans virke her i mere end 20 år. Per Høyer Hansen er hædret med Publicistprisen og blev i 1992 kåret som årets sportsjournalist.
"Det' Høyer" koster 168 kr. Den kan bestilles på www.tipsblad.dk <http://www.tipsblad.dk>