Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Randers HK føler sig svigtet af pressen

Lørdag d. 20. oktober 2001

SIDDEPLADSERNE UDSOLGT
Til hjemmekampen mod Slagelse F.H den 19. januar 2002 - altså om præcis 3
måneder - kan Randers HK nu melde helt udsolgt af siddepladser.
I alt 2212 siddepladser er væk, så Randers HK regner med en fyldt Randerhal
på dagen.

Der er således lagt op til et brag af en formodet topkamp, og det bliver
forrygende igen at opleve stemningen i en fyldt Randershal når
damehåndboldligaens aktuelle nr. 1 tager imod Slagelse i det nye år.

Randers HK møder Viborg HK den 5. januar 2002.
Også her er der gang i billetsalget, og fortsætter de seneste dages
billetbestillinger i samme takt, så meldes der også snart udsolgt til denne
kamp!


MEN HVOR ER TV ?
-Det kunne jo være rart for dem, der ikke får chancen for live-håndbold,
hvis TV fik øjnene op for at der også i Randers foregår spændende ting på
håndboldfronten, siger administrationschefen og puster dermed nyt liv i
debatten om TV-stationernes noget ensidige dækning af HåndboldLigaen.

Randers-pigerne har hidtil været vist en enkelt gang i forbindelse med den
sene onsdagskamp i Skovbakken og Henrik Ledstrup Mortensen byder hellere end
gerne TV-holdene indenfor i Randershallen. -Både her og hos flere af de
øvrige klubber arbejdes der seriøst og målrettet med gode resultater til
følge, og vi kunne nok fortjene større opmærksomhed end det vi har oplevet
indtil nu, mener han.


OGSÅ DE SKREVNE LANDSDÆKKENDE MEDIER SVIGTER RANDERS
Randers HK indtager p.t 1. pladsen i verdens stærkeste damehåndboldliga.
Men også omtalen af Randers HK i f.eks de landsdækkende aviser er svær at få
øje på.
- Det er da med slet skjult undren -placeringen taget i betragtning- at
antallet af spaltemillimeter i mange medier føles ikke-eksisterende
og en del af stoffet bliver mere og mere person-fokuseret uden reel
hensyntagen til den sportslige vinkel og nyhedsmæssige værdi.
- Men vi tror på vores strategi om at lade de sportslige resultater tale for
sig, og glæder os da til at byde medierne velkomne i Randershallen slutter
administrationschef Henrik Ledstrup Mortensen.





Evt. spørgsmål kan rettes til:
Randers Håndbold Klub
Sjællandsgade 57
8900 Randers
Tlf. +45 8641 7722
Fax +45 8641 1422
www.randershk.dk
mail: rhk@randershk.dk