Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Holmstrøm og sportspressen

Mandag d. 22. oktober 2001

Niels-Chr. Holmstrøm, sportslig direktør i FC København, citeres for følgende i Berlingske Tidende i forbindelse med Peter Møllers come-back i dansk fodbold:

»Hvis du spørger mig, om en spiller måske kan have fået nok af at få sine ord twistet og fordrejet i dansk presse, må jeg svare ja. Det er en fuldt forståelig reaktion fra Peter Møllers side,« mener Niels-Christian Holmstrøm, for hvem Møllers selvpålagte mundkurv kom som en nyhed, da Berlingske Tidende i går ringede.

»I de danske medier hersker der efterhånden så hysteriske tilstande, at spillerne nødvendigvis må udtrykke sig med forsigtighed og forbehold. Så kan journalisterne brokke sig nok så meget over, at spillere i dag sjældent tager en chance og siger noget af en vis substans, men det kan vel ikke være anderledes, når alt hvad de siger kan bruges imod dem,« påpeger Niels-Christian Holmstrøm.