Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

AIPS og Norden

Mandag d. 5. november 2001

AIPS skal mærke
Nordens utilfredshed

Der skal sendes et signal, som selv AIPS-præsidenten Togay Bayatli kan forstå.
I forbindelse med det finske Sportsjournalistforbunds 70 års fødselsdag lørdag den 3. november havde de nordiske lande bestemt et møde forud for festlighederne. Eneste punkt på dagsordenen var: Nordens forhold til AIPS.
Efter AIPS-kongressen i Toronto stod det klart, at Norden, der repræsenterer 20 procent af alle AIPS-medlemmer, ikke længere har en mand i styrelsen.
Den finske generalsekretær Matti Salmenkylä sagde farvel efter en stor arbejdsindsats i styrelsen, og det lykkedes ikke at få Nordens repræsentant, den svenske formand Leif Nielsson valgt ind.
På mødet i Finland kunne Matti oplyse, at præsident Togay Bayatli før kongressen havde fortalt ham, at han ikke ønskede Leif i styrelsen. Bl. a på grund af uro hjemme i den svenske styrelse og også fordi et udvalg, som Leif var med i, ikke havde haft den store arbejdsiver.
På mødet i Helsingfors blev man enige om, at man ikke skulle boykotte AIPS. Men når Norden stiller en kandidat og når vi er så rigt repræsenteret i foreningen, bør styrelsen lytte til os, og ikke bage rævekager bag ryggen.
Den norske delegation foreslog, at der for det kommende år kun blev betalt for de norske styrelsesmedlemmers kort, så man stadig kunne påvirke AIPS ved den kommende kongres. Ligesom nye medlemmer selvfølgelig skulle have deres AIPS-kort, mens de ’gamle’ medlemmer kørte videre på det nuværende kort.
Fra dansk side lå man tæt på Norge, men formand Fl. Thor Madsen kom også på banen med et forslag om et Nordisk pressekort, som afløser for AIPS-kortet, som ikke tages alvorligt alle steder. I Norge har man allerede et specielt sportsjournalist-kort, og den norske delegation var lun på ideen, idet man sagtens kunne fabrikere kortet til få penge på den maskine, som man i dag bruger til deres egne sportsjournalist og – pressefotokort.
I Sverige havde en afstemning i styrelsen forud for mødet i Helsingfors vist, at der også her var et flertal for en eller anden aktion mod AIPS.
Men vi skal også gøre os klart, at vi nu i mange år har arbejdet for at gøre kortet så stærkt som muligt. Vi skal også tænke på, at en aktion måske kan betyde, at det vil tage mange år at komme op igen, sagde Roger Gottfridsson.
I Finland er AIPS-kortet populært, og formand Paul Lemstrøm og medlemmerne ville ikke af med kortet. Men de kunne godt se, at AIPS ikke var Norden venligt stemt.
Matti Salmenkylä betonede, at AIPS-kortet er vigtigt. Mens jeg sad i styrelsen var vi altid med på banen omkring OL. Vi så først og fremmest på om folk, der søgte akkrediteringer havde AIPS-kort. Det samme ved EM i atletik og ved EM i fodbold i Holland/Belgien hjalp AIPS flere nationer ind ved at gå til UEFA. Så AIPS er på banen, og jeg mener ikke, det hjælper at afbestille kortene. Man gør AIPS svagere, men det må være bedst at gå i offensiven. Det hjælper ikke at melde os ud. Der er så mange lande der ikke er med, men f. eks. USA er ved at komme med.
AIPS er udemokratisk, men hele idrætten er udemokratisk. Alligevel må vi spille med, sagde Matti.
Lørdag den 26. januar mødes to repræsentanter fra hver af de nordiske lande til et nyt møde i Stockholm. Her skal kortene vendes endnu engang, og en konklusion om en aktion mod AIPS behandles, ligesom man også skal prøve at samle sig om en eventuel nordisk kandidat til AIPS-styrelsen.