Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Runde dage i december

Torsdag d. 15. november 2001

To tidligere medlemmer af Danske Sportsjournalister runder skarpe hjørner i december.
Da de ikke fremgår af vor normale fødselsdagsliste, beder vi kolleger, der måtte ønske at slå på næven eller klappe på skulderen, skrive disse datoer bag øret:

Birger Hilstrøm fylder 50 år den 18. december.

Søren Alkærsig fylder 80 år den 30. december.

Vi skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på, at "en af vor egne" Hans Chr. Blem runder 50 år den 13. december, og to dage forinden holder Vagn Nielsen reception i anledning af sit 40 års jubilæum.

Du kan læse meget mere om Vagn Nielsen og jubilæet i det nye nummer af Den Gyldne Pen, som udsendes i disse dage.
Portrættet af Vagn Nielsen er skrevet af Hans Chr. Blem og fotograferet af Per Kjærbye.

Over for kolleger, der har mindre børn, som tømmer postkassen, skal vi gøre opmærksom på, at der er et billede af Vagn Nielsen på forsiden.