Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

BT-Guld til Tom Kristensen

Søndag d. 30. december 2001


ELEKTRONISK NYHEDSBREV

Lørdag, 29. december 2001

BT-GULD TIL TOM KRISTENSEN

Den danske racerkører Tom Kristensen fik lørdag d. 29 december overrakt en af dansk idræts mest prestigefyldte priser, BT's guldmedalje. Det skete i Herning Messecenter under DR TV's årsrevy Sport 2001.

Det er første gang nogensinde, denne hæder tildeles en bilsportskører, og Tom Kristensen fik den først og fremmest gennem at vinde det klassiske Le Mans 24-timers løb for tredje gang samt at blive kåret som verdens bedste sportsvognskører af det ansete engelske fagblad Autosport.

Med aftenens resultat kan dansk bilsport se tilbage på et af de mest succesrige år nogensinde.

Rallystjernen Henrik Lundgaard, der også var blandt de nominerede til BT guld, vandt sammen med co-driver Jens Christian Anker VM-serien for privatanmeldte hold, og på hjemlig grund skabte de direkte transmissioner i TV 2 fra DTC-klassen hidtil uset interesse for bilsporten.

Samtidig er en række talenter på vej frem fra først og fremmest kartingsporten.

De bedste af disse deltager i dagene 4-11 januar i en uges træningsophold på Lanzarote under ledelse af mesteren selv, Tom Kristensen.

For yderligere information, se www.tomkristensen.com