Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Årets idrætspersonlighed i Syd- og Vestsjælland

Lørdag d. 5. januar 2002

PRM fra Claus Rasmussen:

Den »evige toer« kom helt til tops

For femte gang har læserne af Sjællandske Dagblade (Næstved Tidende og Sjællands Tidende) valgt »Årets lokale idrætspersonlighed« i Syd- og Vestsjælland, og for femte gang fandt kåringen sted på Harboes Bryggeri i Skælskør.

De to foregående år er Martin Kristjansen blevet nummer to i afstemningen, men denne gang faldt valget på den 24-årige bokser fra Slagelse, der sikrede sig 9,10 procent af stemmerne. Martin Kristjansen vandt både Copenhagen Box Cup og Danish Open i 2001, og det blev kun til et enkelt
nederlag i sæsonens løb - ved VM mod cubaneren Kindelan, der er både olympisk mester og verdensmester.

Nummer to blev roeren Luise Larsø Jensen fra Næstved med 8,53 procent af stemmerne. Luise Larsø Jensen begyndte først at ro i april 1999, men allerede i 2001 kom hun med til VM i letvægts-dobbeltfireren.

Nummer tre i afstemningen blev »Årets lokale idrætspersonlighed« fra 1999, rallykøreren Brian Madsen fra Slagelse med 8,33 procent af stemmerne, mens den 90-årige golfspiller Johannes Nielsen fra Sydsjællands Golfklub
besatte fjerdepladsen blandt de 30 kandidater med 7,18 procent af stemmerne.

I en intern afstemning blandt de tilstedeværende kandidater på Harboes Bryggeri blev håndboldlandsholdsspilleren Mette Melgaard fra Slagelse FH stemt ind på førstepladsen - foran FIFA-linjedommeren Jens Larsen fra Slagelse og Luise Larsø Jensen.


Årets top-10:

1. Martin Kristjansen, bokser fra Slagelse - 9,10 procent
2. Luise Larsø Jensen, roer fra Næstved - 8,43
3. Brian Madsen, rallykører fra Slagelse - 8,33
4. Johannes Nielsen, golfspiller fra Næstved - 7,18
5. Mette Melgaard, håndboldspiller fra Slagelse - 7,09
6. Anja Andersen, håndboldtræner i Slagelse - 6,70
7. Jannik Bodholdt, håndboldspiller fra Næstved - 5,36
8. Ditte Larsen, fodboldspiller fra Næstelsø - 4,69
9. Anders Clausen, fodboldspiller fra Næstved - 4,60
10. Camilla Andersen, håndboldspiller i Slagelse - 4,50


Tidligere indehavere af titlen som »Årets lokale idrætspersonlighed«:

1997 - Morten Olsen (Håndboldspiller fra HF Suså)
1998 - Malene Busk (Roer fra Sorø)
1999 - Brian Madsen (Rallykører fra Slagelse)
2000 - Hanne Poulsen (Taekwondo-kæmper fra Skælskør)